Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/234

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

224

Ligeledes kan Øvrigheden, naar Retsskriveren utilbørlig længe opholder Aktens Beskrivelse, enten forelægge ham en vis Tid under Tvangsmulkt eller konstituere en Anden dertil, s. Fdn. 16. Jan. 1828 §§ 7, 8. I Vestindien kan endog Generalgouverneuren diktere den Dommer, som ikke i den lovbestemte Frist afsiger Dom, Mulkt, uden at Dommeren kan fordre Sagen afjort ved Rettergang, s. Reskr. 8. Mai 1767 § 2, 4. Nov. 1778 § 5, hvilken Bestemmelse dog ikke kan ansees anvendelig i Danmark, s. Fdn. 16. Jan. 1828 § 13. Skjøndt de anførte Bestemmelser mindre vel harmonere med Grundsætningerne i Grl. 1849 § 78, Koloniallov 1863 § 69 (Grl. 1866 § 73), kunne de dog neppe ansees ligefrem ophævede herved; kun maa den paagjældende Embedsmand ifølge Grl. 1849 § 77 (Grl. 1866 § 72) kunne fordre det Spørgsmaal afgjort ved Domstolene, om Øvrigheden ved den trufne Bestemmelse har overskredet sin Myndigheds Grændser, hvilket dog ikke kan gjælde i Vestindien, da Kolonialloven ikke har optaget nogen til Grl. 1849 § 77 (Grl.1866 § 72) svarende Bestemmelse. Forsaavidt den paagjældende Retsbetjent ikke falder ind under Hovedreglen i Grl. 1849 § 78, Kolonialloven 1863 § 69 (Grl. 1866 § 73), maa Regeringen i Øvrigt kunne anvende sin almindelige i Grl. 1849 § 22, Grl. 1863 § 14 (Grl. 1866 § 17) hjemlede Bemyndigelse til at afskedige, og følgelig ogsaa suspendere ham. Endelig maa det antages, at Regeringen i de Tilfælde, hvor det er paalagt Retterne at afgive visse Indberetninger, maa kunne fremtvinge disses Afgivelse med Tvangsmulkter.


§ 74. Administrationens Virksomhed med Hensyn til enkelte Grene af Retspleien.

Medens Administrationens Virksomhed med Hensyn til den almindelige civile Retspleie kun er af underordnet Betydning, faaer den en større Vigtighed i visse særegne Grene af Retspleien, hvilket navnlig gjælder om Skiftevæsenet og Kriminalvæsenet.