Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/235

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

225

1. Skiftebehandlingens eiendommelige Karakter bevirker, at Administrationen foruden det almindelige i forrige Paragraph omtalte Tilsyn tillige udøver en videregaaende Virksomhed. Der skal i saa Henseende ikke lægges Vægt paa, at den største Del af de ved Skiftebehandlingen forekommende Handlinger, ligesom de, der forefalde ved Foged- og Auktionsforretninger, i deres Væsen ere administrative Akter og i og for sig meget vel kunde henlægges under rent administrative Autoriteter, thi efter den i, vor Proces gennemførte Regel ere Skifteforvalterens, Fogdens og Auktionsdirekteurens Handlinger for Størstedelen og navnlig for de vigtigste Handlingers Vedkommende at betragte som egentlige judicielle Handlinger, der ikke kunne omstødes ved Klage til høiere Øvrighed, men kun ved Appel til høiere Ret, og dette gjælder ikke blot, hvor Skifteforvalterens, Fogdens og Auktionsdirekteurens Embeder ere forenede med den sædvanlige Dommers, men ogsaa, hvor de beklædes af særegne Embedsmænd. Derimod bevirke de særegne Interesser, som fremkomme ved Skiftebehandlingen, Nødvendigheden af en speciellere Kontrol fra Administrationens Side. Denne gaaer dels ud paa Skifternes forsvarlige Behandling i formel Henseende og deres Tilendebringelse i en passende Tid, jfr. ovenfor § 73, dels paa Skiftemidlernes Opbevaring og Frugtbargjørelse, Omsorgen for de Umyndiges Tarv, samt Skifte- og Arveafgifternes rigtige Beregning og Oppebørsel. Denne Kontrol gjælder ikke blot Dødsboer, men ogsaa Fallitboer, og kommer til Anvendelse, hvad enten Skiftet behandles af ordinaire eller extraordinaire Skifteforvaltere, hvorimod den ikke, undtagen i en enkelt Retning, vedrører de Skifter, som behandles af myndige Arvinger. Forsaavidt angaaer Omsorgen for de Umyndiges Tarv, fremtræder Øvrigheden i Øvrigt nærmest som Pupilautoritet og kan derfor ikke paalægge Skifteforvalteren at foretage bestemte Handlinger, men maa indskrænke sig til at nedlægge Paastand og appellere paa de Umyndiges Vogne (Lov 26. Mai 1868,

 Holck: Statsforvaltnings-Ret.

15