Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/239

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

229

og om Underholdningspengenes, Størrelse, s. Lov 22. Febr. 1855.

2. Strafarbeidsanstalterne. Foruden Tugt- og Forbedringshusarbeide kjendtes tidligere Fæstningsarbeide og Rasphusarbeide, men disse tvende Strafarter, der ansaaes for mindre hensigtsmæssige, bortfaldt ifølge Lov 29. Dec. 1850, 6. Nov. 1858 (Lovs. S. 716), Bkg. 12. Apr. 1860. De Fæstningsslaver, der ere løsladte paa Vilkaar, at de i Tilfælde af gentagen Forbrydelse uden Dom skulle gjenindsættes til Fæstningsarbeide, blive fremtidig at indsætte til Tugthusarbeide, naar de paany forsee sig, s. Lov 6. Nov. 1858. Nu haves kun Tugt- og Forbedringshuse. For begge gælder den Regel, at Fangerne tvinges til at arbeide, og at Indtægten af deres Arbeide tilfalder Anstalten, dog saaledes, at der tilstaaes de Fanger, som arbeide mere end et vist Kvantum, Overarbeidspenge, hvilke udbetales ved Løsladelsen, forsaavidt det ikke tilstedes Fangen at disponere over en Del deraf. De forskjellige Klasser af Fanger, saavelsom de forskjellige Kjøn skulle holdes adskilte; med denne Begrændsning var det derimod tidligere Reglen, at Fangerne arbeidede i Fællesskab om Dagen og sov i Fællesstuer om Natten. De heraf flydende mislige Følger, dels for Fangernes Sædelighed, dels med Hensyn til den derved fremkaldte Lettelse af Undvigelse og Forbrydelser, fremkaldte imidlertid forandrede Regler [der navnlig indeholdes i Lov 30. Nov. 1857 (Lovs. S. 291) med forskjellige sig dertil sluttende senere Love (Strl. 1866)].

a) Det er nu Reglen, at Tugt- og Forbedringshusene ere adskilte som særegne Anstalter, dog at paa enkelte Steder Tugt- og Forbedringshusene staae i Forbindelse med hinanden. De tidligere Straffeanstalter paa Møen og i Odense ere nedlagte. Der haves nu et Tugt- og Forbedringshus for Mandsfanger paa Christianshavn, et lignende for kvindelige Fanger sammesteds, et Tugthus for Mandsfanger i Horsens, et Forbedringshus for Mandsfanger i Viborg og et lignende i Vridsløselille, s. Lov 6. Nov. 1858,