235
Grund til at antage den for usand. Forsaavidt den Paagjældende ikke hører hjemme i nogen af de undtagne Stater, maa han, for at faae Adgang til Riget, legitimere sig med Pas, der maa være udstedt af den kompetente fremmede Øvrighed og i Reglen viseret af en dansk Gesandt eller Konsul, s. Cirk. 11. Juli 1862. Passets Gyldighed maa ikke være udløben, det maa ikke bære Spor af Forfalskning, og den Paagjældende maa have fulgt den i Passet foreskrevne Reiseroute. Befindes Passet rigtigt, forsynes det med Visum af Politiøvrigheden, s. Kskr. 28. Febr. 1802, Pl. 1. Nov. 1811.
Ligesom den omhandlede Legitimation ved Pas, som ovenberørt, ikke i alle Tilfælde er nødvendig, saaledes er den paa den anden Side i visse Tilfælde ikke tilstrækkelig. Med Hensyn til visse Klasser af Personer er det nemlig foreskrevet, dels at de slet ikke maae modtages her i Riget, dels at de skulle tilveiebringe en særegen Tilladelse eller en vis strengere Legitimation.
Dette gjælder saaledes om:
a) Munke og Jesuiter, s. 6. 1. 3, 5, Fdn. 19. Sept. 1766 § 11, Grl. 1849 § 81 (Grl. 1866 § 76), og Forfatningsretten (Strl. 1866 § 308). Derimod er det tidligere Forbud mod fremmede Jøders Indkommen i Riget, s. 3. 20. 1, Adn. 29. Marts 1814 § 1, hævet ved Lov 5. Apr. 1850, s. Forfatningsretten.
b) Tatere, s. 3. 20. 3, jfr. 3. 11. 8, som viser, at Bestemmelsen ikke er indskrænket til de Tatere, som bevislig omløbe og besvige Folk. Skjøndt Fdn. 22. Okt. 1701 II, Kap. 4 § 3 henviser til Loven og Forordningerne om Jøder, Tatere og andre ukristne Personer, kan denne Bestemmelse, der aabenbart ikke væsentligt er motiveret ved religieuse, men ved Politihensyn, ikke ansees hævet ved Grundloven (Strl. 1866 § 308).
c) Betlere, s. 3. 11. 7, Fdn. 18. Dec. 1715, 18. Marts 1778 §§ 1, 3, 1. Juli 1799 § 158, 5. Juli 1803 for Kjøbstæderne 49, for Landet § 66, mfl.
