237
nogen Forandring med Hensyn til Personer, der høre hjemme i Lande, som ikke falde ind under Loven 1862. Derimod maae de med Hensyn til de under Loven indbefattede Lande modificeres i Overensstemmelse med Lovens Regler. Med Hensyn til det i Fdn. 10. Dec. 1828 omhandlede, mest praktiske Tilfælde er det ved det ovenfor anførte Cirk. 4. Apr. 1862, s. ogsaa D. T. 1861. 979—80, udtalt, at Politiet ikke med Hensyn til de i de fritagne Lande hjemmehørende Haandværkssvende eller andre arbeidsøgende Personer strax ved deres Ankomst her til Landet vil kunne affordre dem de i Fdn. 1828 omhandlede Legitimationer og Bevisligheder, hvorimod den Paagjældende, hvis han vil søge Arbeide paa det Sted, hvortil han er ankommen eller reise om i Landet paa sin Profession, maa være i Besiddelse af eller kunne tilveiebringe fornøden Legitimation, for at Øvrigheden kan forsyne ham med Vandrebog, Skudsmaalsbog eller andet til hans Erhversvirksomhed fornødent Dokument.
De omtalte Betingelser kunne, forsaavidt det findes fornødent, navnlig i Krigstilfælde, skærpes, s. Pl. 28. Juli 1812, saafremt Regeringen ikke er bunden ved særegne Konventioner. Den enkelte Person, hvem Øvrigheden formentlig urigtig har negtet Adgang til Riget, vil kunne reise Klage herover hos vedkommende høiere Øvrighed, men kan, forsaavidt han ikke er dansk Statsborger, ikke antages at have nogen selvstændig Ret til at erholde Adgang til Riget, og navnlig ikke en saadan, som kan gjøres giældende ved Domstolene. Paa den anden Side vil Spørgsmaalet, om Regeringen eller Øvrigheden urettelig har tilstaaet en Person Adgang, hvem en saadan burde være negtet, uden Tvivl heller ikke kunne bringes for de almindelige Domstole. Derimod vil Regeringen ved Interpellation i Rigsdagen og eventuelt ved Anklage for Rigsretten kunne drages til Ansvar for Misbrug af sin Myndighed i saa Henseende; men da de foreskrevne Betingelser vistnok i de fleste Tilfælde maae betragtes som instruktoriske For-
