238
skrifter, hvis nærmere Anvendelse er overladt Regeringen, vil en Domfældelse dog kun sjeldnere kunne flnde Sted.
Ligesom der efter det Anførte kan negtes Fremmede, der ikke fyldestgjøre de opstillede Betingelser, Adgang til Riget, kunne paa den anden Side Personer, der allerede ere indkomne i Riget, atter blive at udvise. Dette gælder saaledes om:
a) Dem, som ikke burde have været indladte, s. Fdn. 30. Marts 1827 § 9, 10. Dec. 1828 § 10, Cirk. 4. Apr. 1862.
b) Dem, som ved deres Forhold forbryde deres Ret til at opholde sig her, s. Pl. 19. Apr. 1805, 23. Mai 1840 § 3, Fdn. 10. Dec. 1828 § 10, 30. Marts 1827 § 9, 9. Juni 1819 § 1 (Strl. 1866 §§ 16 og 309).
c) Dem, som inden de have Opnaaet Forsørgelsesret i nogen enkelt Kommune, blive trængende til Fattigunderstøttelse, s. Pl. 14. Dec. 1810 §§ 2, 3, Fdn. 24. Jan. 1844 § 10, 30. Marts 1827 § 9.
d) Skjøndt de Personer, der ikke falde ind under de nævnte Kategorier, i Reglen uhindrede kunne opholde sig her, kan der dog, saalænge de ikke ere blevne danske Statsborgere, ikke tillægges dem nogen selvstændig Ret hertil, og Udtrykkene i Fdn. 30. Marts 1827 § 9 »forbryde den dem i saa Henseende tilstaaede Ret«. kunne derfor neppe ansees som ganske korrekte. Det maa derfor antages, at de ikke blot paa Grund af begaaede Forbrydelser kunne udleveres til fremmede Stater, hvortil Regeringen jevnlig endog kan være traktatmæssig forpligtet, eller udvises af Landet, selv om Pl. 19. Apr. 1805 (Strl. 1866 § 16) ikke kommer til Anvendelse, men at de endog, uden at nogen bevislig Forbrydelse foreligger, kunne udvises af Landet, naar de maae ansees farlige for den offentlige Sikkerhed, f. Ex. paa Grund af Forholdet til en fremmed Stat, s. Koll. Tid. 1843. 174, Kskr. 22. Apr. 1847. Det paavises derimod i Forfatningsretten, at en saadan Udvisning eller Udlevering ikke kan antages berettiget ligeoverfor de egentlige Statsborgere, som have et Retskrav paa at bevares i
