239
deres Stilling som saadanne, saalænge de ikke ved en Forbrydelse, som medfører Landsforvisningsstraf, miste dette Retskrav, s. Lov 3. Jan. 1851 § 5 (Strl. 1866 § 309).
Naar en Udlænding efter offentlig Foranstaltning skal udføres af Riget, kan en Privatmands Protest herimod i Reglen ikke komme i Betragtning. Kun i det Tilfælde, at Grunden til Udvisningen ligger i, at den Paagjældende ikke kan forsørge sig selv, kan hans Kreditor forhindre Udførelsen ved at nedlægge og forfølge formeligt Forbud herimod, samt lade ham sætte i Gjældsfængsel eller paa anden Maade sørge for hans Underholdning, s. Cirk. 4. Aug. 1821.
2. Paa den anden Side førtes der efter den hidtilgældende Lovgivning en Paskontrol med dem, der forlode Riget, idet ogsaa disse maatte være forsynede med Pas, hvilken Regel havde en dobbelt Hensigt, nemlig dels at skaffe den Reisende Adgang til det paagjældende fremmede Land, dels at hindre Personers Afreise, hvem der paahvilede særegne Forpligtelser ligeoverfor Staten eller dennes Undersaatter. Paa Grund af det sidste Hensyn kunde det ikke beroe paa den Reisendes Vilkaarlighed, om han vilde forsyne sig med Pas eller ikke, og om end enkelte Data, s. f. Ex. Cirk. 18. Okt. 1852, gaae i denne Retning, var det dog uden Tvivl Lovgivningens almindelige Regel, at den, der vilde forlade Landet, var forpligtet til at løse Pas, s. 3. 11. 11, Pl. 26. Juni 1765, Fdn. 1. Febr. 1770 § 12, 18. Nov. 1771 § 6, 28. Okt. 1791 § 5, 15. Apr. 1794, jfr. som Undtagelse Bkg. 6. Apr. 1857, hvilket nu ogsaa bekræftes ved Forudsætningen i Lov 12. Febr. 1862 § 3. Efter den nævnte Lovbestemmelse bortfalder imidlertid den hidtil gjældende Forpligtelse for Indlændinge til at være forsynede med Pas til Reiser i Udlandet, ligesom Lovens § 4 hæver Straffebestemmelserne for at udføre pasløse Personer af Riget, jfr. de ovenanførte Love, og Lovens § 5 ophæver det paa særegne politiske Grunde hvilende Forbud i Pl. 23. Okt. 1835 mod, at danske Haandværkssvende paa deres Vandringer besøge eller opholde sig i Lande og paa Steder,
