241
af Bevis for, at der Intet findes hinderligt i saadan Reise, nemlig Haandværkssvende af deres Oldermænd, Jøderne af deres Ældste, og alle andre Ubekjendte skulle stille en Borgermand til Kautionist for, at Intet af publique Ting hæfter paa ham, eller i andre Maader, som kan hindre hans Bortreise. Derhos skulle Geistlige, Civile og Militaire være forsynede med vedkommende Øvrigheds eller Chefs Paategning, at der ikke findes noget til Hinder for, at Reisepasset kan meddeles. Efter disse Bestemmelser synes Plakatens Hensigt trods de vide Udtryk i Begyndelsen kun at være at betrygge det Offentlige mod en i Forhold til samme utilladelig eller skadelig Bortreise. Ligesom den i visse Tilfælde fordrede Kaution kun kan antages at gaae ud paa at betrygge de offentlige Forhold, idet Udtrykket »i andre Maader« uden Tvivl kun kan betegne andre Hindringer af lignende Beskaffenhed, saaledes maa det ogsaa bemærkes, at Kautionen kun atfordres ubekjendte Personer, saa at bekjendte bosiddende Personer, der ikke som Embedsmænd behøve Foresattes Tilladelse, uden Videre kunne erholde Reisepas. I alt Fald maa det i Overensstemmelse med en Dom i Jur. Tidsskr. 13. B. 1. H. 109 statueres, at om endog Plakaten 1772 maatte antages at have havt ikke blot offentlige og halvotffentlige , men endog private Forholds Betryggelse til Gjenstand, kan der dog ikkun være taget Hensyn til de sidste, forsaavidt de enten efter deres Natur eller det Kautionisten vitterlige Øiemed, hvori Passet blev begjæret, maatte ansees som lovlige Hindringer for den tilsigtede Reise, men som saadanne kunne Gjældsforpligtelser eller Processer ingenlunde i og for sig ansees. Paskautionisten kan derfor ikke blive personlig ansvarlig for den Reisendes Gjæld, selv om han har kjendt denne, og selv om den Reisende har været under thinglæst Retsforfølgning, men kun i det Tilfælde, at han har vidst, at den Reisende ved Bortreisen agtede at unddrage sig fra Gjældens Betaling, s. den anførte Dom. Saafremt en Privatmand derfor vil hindre Vedkommendes Bortreise paa Grund af Gjælds-
Holck: Statsforvaltnings-Ret.
16
