Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/256

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

246

§ 79. Sædelighedspolitiet.

Ligesom Statens Virksomhed for Sædelighed og Religieusitet i det Hele taget maa indskrænke sig til Foranstaltninger af mere indirekte Natur, saaledes er navnlig Politiets Virksomhed i saa Henseende temmelig begrændset og indskrænker sig til en Indskriden i de Tilfælde, hvor det hjemles ved en positiv Lov, eller hvor Forholdet giver Anledning til offentlig Forargelse, s. Fdn. 22. Okt. 1701 II Kap. 3 § 1 »Politimesteren skal flittig efterforske, at Intet mod Ærbarhed og Skikkelighed offentlig handles« (Vedt. 18. Jan. 1869 §§ 9, 10, 48, 51, 53, 74, mfl.)

1. Politiet skal saaledes forebygge og paatale Løsagtighed. Efter Loven var det strafbart at holde Horehus eller der at lade sig finde i utugtig Hensigt, s. 6. 13. 30, 6. 22. 1, 5. Fremdeles skulde de, der bleve mistænkte og berygtede at leve et letfærdigt eller skammeligt Levnet med hinanden, have Paalæg om at entholde sig fra hinanden og i Overtrædelsestilfælde straffes, s. 6. 13. 3, og endelig var endog simpelt Leiermaal strafbart, s. 6. 13. 1, dog saaledes, at det kun kunde paatales, naar Besvangrelse paafulgte, s. Reskr. 30. Nov. 1759. Den sidste Forskrift er ophævet ved Pl. 12. Juni 1812, hvorefter simpelt Leiermaal nu er ustrafbart. [Bestemmelsen i 6. 13. 3 er i Overens- stemmelse med de nærmere Bestemmelser i Pl. 12. Juni 1827 endnu gjældende, og Politiautoriteterne bør vaage over, at forargeligt Samliv ikke finder Sted, men i Øvrigt tilkommer det ikke den almindelige Politiøvrighed, men Overøvrigheden at udstede Tilhold om, at de Paagjældende afholde sig fra hinanden, s. Pl. 1827 (Strl. 1866 § 178). Derimod ere Bestemmelserne i 6. 13. 30, 6. 22. 1 og 5 endnu gjældende, i alt Fald for Ruffernes og Fruentimmerets Vedkommende, ligesom Domstolene ogsaa ansee sig bemyndigede til efter de anførte Artiklers Analogi at idømme Straf for Fruentimmer, der for Betaling lade sig bruge til Utugt, og de Personer, som derved gaae dem til Haande, selv om