250
foretagne eller undladte Handling efter den almindelige Lovgivning var strafbar, kunne naturligvis umiddelbart kun anvendes i Kjøbenhavn. Udenfor Kjøbenhavn er den almindelige Regel, at Befalinger og Forbud, hvis Overtrædelse medfører Strafansvar, kun kunne gives af Lovgivningsmagten, efter Omstændighederne ved foreløbig Lov, men ligesom saadanne Bestemmelser, der kunne betragtes som en Fuldbyrdelse af Loven, kunne træffes ved kongelig Anordning, s. Grl. 1849 § 29 (Grl. 1866 § 24), eller forsaavidt Loven afgiver Hjemmel dertil, af det paagjældende Ministerium, og ligesom Politiøvrighederne maae kunne indskærpe de gjældende Loves Overholdelse uden at være bundne til nogen kommunal Autoritets Samtykke, saaledes synes man heller ikke at kunne negte Politiøvrigheden Ret til i paatrængende Tilfælde, hvor Hensynet til den offentlige Fred og Sikkerhed kræver det, at træffe midlertidige Foranstaltninger, der indeholde Befalinger eller Forbud, og hvis Overtrædelse medfører Straf. Der kan i saa Henseende henvises til, at selv en foreløbig Lov ikke altid vil kunne tilveiebringes saa hurtigt, som Omstændighederne kræve det, og at den ved Lov 11. Febr. 1863 § 9 Kjøbenhavns Politidirekteur tillagte Myndighed ikke var noget Nyt, men kun en nærmere Bestemmelse af en tidligere Praxis, s. f. Ex. Bkg. 10. Jan. 1860. Et Andet er, at en saadan Myndighed sjeldnere vil komme til Anvendelse, idet under slige Forhold ikke sjeldent andre Autoriteter ville være berettigede til at bestemme det Fornødne, saasom under Beleiringstilstand de militaire Autoriteter, s. Bkg. 5. Juli 1864, Adn. 17. Juli s. A., under Epidemier Sundhedskommissionerne, osv. Med Hensyn til Sundheds- og Renlighedsvæsenet vil en Myndighed af den omspurgte Natur uden Tvivl ikke kunne tillægges Politimesteren, i alt Fald hvor Sundhedsvedtægter ere tilveiebragte i Overensstemmelse med Lov 12. Jan. 1858, 29. Dec. 1862, ligesom den heller ikke synes at kunne tilkomme ham med Hensyn til
