253
holde den, der i hans Paasyn har gjort sig skyldig i en Forbrydelse eller umiddelbart efter dens Udøvelse eftersættes som Gjerningsmand eller hvem han med skjellig Grund har mistænkt for at have begaaet en saadan. Ligeledes kan ifølge den anførte Lovbestemmelse enhver ved Politiet Ansat anholde den, som har begaaet en Forseelse mod den offentlige Orden, og som maa befrygtes ellers at ville unddrage sig det ham for en saadan Forseelse paahvilende Ansvar, jfr. Lovens § 13, 2det Stykke, saavelsom Personer, der have været straffede for Eiendomsforbrydelser, Betleri eller Løsgængeri, naar de maae formodes ikke at have lovligt Erhverv, og naar de ikke paa Forespørgsel kunne gøre Rede for, hvorledes de ernære sig. Disse Bestemmelser, som unegtelig ere mindre bestemte, men som der neppe uden Skade kan gives større Bestemthed, da i dette Forhold saa Meget maa beroe paa et Skjøn over de konkrete Omstændigheder, ere vel umiddelbart kun givne for Kjøbenhavn, men kunne ogsaa tjene til Veiledning udenfor samme, da de i det Hele taget maae siges at stemme med vor Lovgivnings Grundsætninger om dette Forhold, s. f. Ex. Fdn. 11. Nov. 1791 § 4, Pl. 24. Sept. 1753, 3. Sept. 1791, mfl. Det kan ikke paastaaes, at Anholdelse ikke skulde kunne finde Sted for Forseelser, der kun kunne medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel, da dette i Grl. 1849 § 85 (Grl. 1866 § 80) kun er foreskrevet med Hensyn til Varetægtsfængsel; ei heller er det ubetinget nødvendigt, at den Paagjældende er mistænkt for en bestemt Forbrydelse, s. Lov 1863 § 10, jfr. ogsaa Fdn. 30. Marts 1827 § 9. Modsætter Vedkommende sig Anholdelsen, kan Magt anvendes, s. Lovens 1. 19. 9, 1. 24. 49, Lov 1863 §§ 11, 12 (Strl. 1866 §§ 98—100), og efter Lov 1863 § 13 er endog i visse Tilfælde Enhver, der af en høiere Politiembedsmand opfordres dertil, forpligtet til at yde Politiet den Bistand, der staaer i hans Magt, til Ordens og Roligheds Gjenoprettelse, altsaa ogsaa til at anholde Fredsforstyrrerne, men denne Forskrift kan neppe anvendes udenfor Kjøbenhavn.
