Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/267

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

257

mende. Om den samme Regel kan komme til Anvendelse udenfor Kjøbenhavn, vil beroe paa, om Grundloven kan antages at indskrænke Politiets Indskriden paa den angivne Maade, eller om den kan antages at indrømme det den større Myndighed at fordre Forsamlingen hævet, og naar denne Fordring ikke efterkommes, selv at hæve Forsamlingen og derefter at skride ind som ved Opløb. Det kan nu ganske vist synes, at Grl. § 93 (Grl. 1866 § 88), idet den indrømmer en betinget Ret til at forbyde offentlige Forsamlinger under aaben Himmel; medens den med Hensyn til andre offentlige Forsamlinger kun tillægger Politiet Ret til at overvære dem, derved har villet antyde, at Politiet med Hensyn til offentlige Forsamlinger under Tag kun skal kunne benytte sin Nærværelse til at mærke sig, hvad der passerer og til at skride ind mod den eller de Enkelte, der maatte foretage sig noget Ulovligt, men derimod være udelukket fra paa Stedet at kunne opløse Forsamlingen, om den end truer med at blive farlig for den offentlige Orden, og denne Fortolkning vinder unegtelig i Styrke derved, at den er lagt til Grund for Lov 11. Febr. 1863 § 12. Imidlertid kan der af Modsætningsforholdet mellem Grl. § 93, 2. og 3. M. (Grl. 1866 § 88, 2. og 3. M.) med fuldkommen Sikkerhed kun udledes saameget, at Politiet ikke er berettiget til forud at forbyde Afholdelsen af en offentlig Forsamling under Tag, og det kan ikke negtes, at der er en væsentlig Forskjel mellem forud at forbyde en saadan Forsamlings Afholdelse paa Grund af en mere eller mindre løs Formodning om sammes Karakter, og at kunne opløse Forsamlingen, naar det har vist sig, at den udsætter Samfundsordenen for Fare eller Forstyrrelse. Imod disse Farer kan Frygten for Misbrug af en slig Myndighed, som dog aldrig ganske kunne afvendes, og for hvilke Øvrigheden naturligvis staaer til Ansvar, neppe komme i Betragtning, og man synes derfor at maatte indrømme Politiet den omspurgte Myndighed, der maatte antages at tilkomme det efter den tidligere Lovgivning. I alt Fald er der neppe

 Holck: Statsforvaltnings-Ret.

17