264
§ 83. Bortfjernelsen af Sygdomsaarsager.
Det er en Selvfølge, at Staten i denne Henseendeckan give Borgerne Anvisninger, som de opfordres, men ikke forpligtes til at følge, f. Ex. Cirk. 19. Juli 1848; i Reglen vil den dog ikke kunne indskrænke sig hertil, men maa gribe ind med positive Befalinger og Foranstaltninger.
1. Der kan i saa Henseende først være Spørgsmaal om at forbyde Ægteskaber med Personer, der lide af arvelige og farlige Sygdomme, eller som af andre Grunde kunne ventes at frembringe et svagegeligt Afkom. Et saadant Forbud er imidlertid betænkeligt, da det dels medfører en alt for stærk Indgriben i den personlige Frihed, dels er vanskeligt at overholde og let kan eluderes, og vor Lovgivning har derfor kun i meget ringe Udstrækning benyttet det, s. om Spedalske paa Island Reskr. 28. Marts 1776, 7. Dec. 1827. Forskjellige andre Forbud, der ogsaa i denne Henseende kunne have Betydning, ere nemlig væsentligt byggede paa andre Hensyn, saasom Forbudet mod for tidlige Ægteskaber, s. Lovens 3. 16. 5, Fdn. 30. Apr. 1824 § 3 Nr. 1, mod Ægteskab mellem nær Beslægtede, s. 3. 16. 9, Fdn. 14. Dec. 1775, 23. Mai 1800, 30. Apr. 1824 § 3 Nr. 4 og mod Ægteskab af Afsindige, s. Fdn. 30. Apr. 1824 § 3 Nr. 9.
2. Fremdeles bliver der Spørgsmaal om at fjerne visse fra Gjenstande i Omverdenen hidrørende Sygdomsaarsager, og i denne Henseende udvikler Staten en betydelig, tildels meget indgribende Virksomhed. Hvad særligt Børn angaaer, med Hensyn til hvilke Staten som Overformynder har en større Myndighed, gaaer der igjennem hele Skolelovgivningen en Omsorg for Børnenes Sundhed, jfr. saaledes Bestemmelserne om den Alder, hvori Børnene indtræde i Skolen, om Undervisningstidens Længde, om Skolelokalets Indretning, s. navnlig Lov 8. Marts 1856 §§ 1—3, om Gymnastik som Undervisningsgjenstand, osv. Derimod have Forholdene her i Landet ikke nødvendiggjort en Fabriklovgivning om Arbeidstidens Længde, Arbeidernes Beskaf-
