Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/276

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

266

for Kjøbenhavn, for samtlige Kjøbstæder og for de Landsogne, hvor vedkommende Amtsraad anseer det for fornødent, søges tilveiebragt Sundhedsvedtægter. Hertil udarbeides Forslag af Justitsministeriet, hvilke forelægges Kommunalbestyrelserne i Kjøbenhavn og Kjøbstæderne, samt Sogneforstanderskaberne i de af Amtsraadet udpegede Landsogne med Opfordring til at afpasse dem efter hvert Steds særlige Forhold. I Forhandlingen deltager Stads- eller Distriktslægen, dog uden Stemme. Derhos kunne andre Læger og Sagkyndige af den paagiældende Kommunalbestyrelse indbydes til Deltagelse, hvorhos Amtmanden personlig og Justitsministeriet gennem en særlig Udsending kan deltage i samme. Vedtægterne stadfæstes derefter af Justitsministeren, som, naar han i samme finder nogen utilraadelig eller lovstridig Bestemmelse, tilbagesender Sagen til ny Forhandling, og naar Vedtægten herefter endnu ikke ansees egnet til Stadfæstelse, giver Kommunalbestyrelsen Valget mellem Vedtægtens Stadfæstelse med Udeladelse af den omtvistede Bestemmelse eller dens Forkastelse, hvorimod han ikke kan stadfæste Vedtægten i anden Skikkelse end den af Kommunalbestyrelsen vedtagne. Ligesom altsaa Vedtægten kun kan tilveiebringes ved Enighed mellem Kommunalbestyrelsen og Justitsministeriet, saaledes kan den ogsaa kun paa samme Maade erholde Forandringer eller Tillæg, s. Lov 1858 § 1 (Lov 28. Marts 1868 §§ 2 og 3). De saaledes stadfæstede Vedtægter skulle være bindende for de vedkommende Byers og Landsognes Beboere, hvorfor de skulle thinglæses og paa anden hensigtsmæssig Maade bringes til offentlig Kundskab, hvilket ogsaa gælder om senere Forandringer og Tillæg. Tilsynet med deres nøiagtige Efterlevelse føres af Politiøvrigheden, og Overtrædelser straffes med Bøder, hvorhos Dommen kan anordne de almindelige lovhjemlede Tvangsmidler for at fremtvinge Opfyldelsen af de i Henhold til Vedtægterne givne Paalæg, s. Lov 1858 § 2. Da Loven 1858 og de i Henhold til samme tilveiebragte Sundhedsvedtægter ifølge Lovens § 3 kun skulde