Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/281

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

271

Hele taget betragtes som Næringsdrivende. Dog er der paalagt dem visse Forpligtelser mod det Offentlige, navnlig til i fornødent Fald at staae de offentlige Læger bi eller fungere i deres Forfald, s. Kskr. 4. Marts 1826, 20. Juli 1830, 30. Aug. 1834, jfr. Kskr. 29. Apr. 1820 og Instr. 4. Marts 1818 § 11, samt til at indgive visse Indberetninger, s. Cirk. 20. Dec. 1803, 2. Juli 1836, 4. Jan. 1850, Instr. 4. Marts 1818 § 8, ligesom de ogsaa skulle besvare de Spørgsmaal, som af Sundhedskollegiet rettes til dem, S. Pl. 3. Marts 1807. De af dem udstedte Attester have i Almindelighed offentlig Troværdighed, s. Kskr. 8. Dec. 1832, Værnepligtslov 2. Marts 1861 § 13 (Lov 6. Marts 1869 § 9). Ligeoverfor Private maa Lægens Forhold betragtes som et privat Kontraktsforhold, og det maa navnlig beroe paa dem selv, om de efter Opfordring ville overtage en Sygs Behandling; dog følger det af Grundsætningerne i Fdn. 4. Aug. 1819, at de maae være forpligtede hertil, forsaavidt dennes Liv ellers vilde være udsat for Fare. Forsaavidt Fdn. 4. Dec. 1672 § 10 paalagde dem uden Vederlag at yde Fattige deres Bistand, er denne Forpligtelse forandret ved Ansættelsen af Distriktslæger, hvem Tilsynet med de Fattige paahviler. For visse legale Forretninger, vedrørende private Personer, og for Forretninger, der udføres for det Offentliges Regning, ere særegne Taxter fastsatte ved Pl. 10. Marts 1818, 4. Okt. 1825. For andre Forretninger var der i Fdn. 4. Dec. 1672 § 10 foreskrevet en fast Taxt, men denne er modificeret ved Pl. 14. Mai 1813, og angaaer kun Fordringer i Døds- og Fallitboer, s. Kskr. 8. Marts 1825. I Fallittilfælde er Lægens Fordring for det sidste Aar privilegeret, s. Pl. 10. Marts 1818.

De praktiserende Læger staae under Sundhedskollegiets Kontrol, og dette kan, naar Lægen er forsømmelig eller viser anden urigtig Adfærd i sit Kald eller ikke iagttager de almindelige Medicinallove, alvorlig erindre ham herom, og naar denne Erindring ikke frugter, og Omstændighederne ere paatrængende, er Kollegiet bemyndiget til gennem vedkommende Øvrighed eller Foresatte indtil Videre at forbyde