273
Kalds Udøvelse, kunne de tiltales og straffes ved Dom, s.
Regl. 1810 §§ 39, 41, 42 (Strl. 1866 § 309), men de kunne
ogsaa ad administrativ Vei afskediges og betages jus
practicandi, s. Pl. 27. Apr. 1832. Befatte Jordemødrene sig med
at anordne Lægemidler, straffes de som Kvaksalversker, s.
Regl. 1810 § 40. Om deres Eneret, s. Regl. § 33.
2. Som de materielle Hjælpemidler til Helbredelsen, for hvis Tilstedeværelse Staten maa drage Omsorg, kan nævnes:
a) Apotheker. Disses Oprettelse kan ikke uden Videre overlades den private Virksomhed, idet der dels maa haves Garanti for Vedkommendes Duelighed, dels en udstrakt Konkurrence vilde medføre Fare for, at Lægemidlerne bleve slette eller i alt Fald ikke havdes tilstede i tilstrækkelig Kvantitet, og Næringsloven 29. Dec. 1857 har derfor i Overensstemmelse med Principet i Grl. 1849 § 88 (Grl. 1866 § 83) kun leilighedsvis berørt dette Forhold, s. Lovens §§ 32, 46, Adn. 12. Juli 1862. Apothekernæring maa derfor kun drives af dem, der have bestaaet den pharmaceutiske Examen, s. Fdn. 2. Juni 1828, Bkg. 25. Okt. 1851, samt have erholdt kongeligt Privilegium til at drive Apothek. Disse Privilegier udelukke ikke Regeringen fra, hvor det i det Offentliges Interesse findes tilraadeligt, at bevilge nye Apothekers Anlæg, s. Fdn.4. Dec. 1672 §§ 11, 12, 25, Resol. 23. Dec. 1842, Pl. 28. Juli 1845, men i Øvrigt kunne de efter Resol. 1842 være enten reelle eller personlige, hvilket sidste Skal gjælde om alle fremtidige Privilegier. I Apothekerens Forfald eller naar Apotheket drives af Enken, skal det be Styres af en examineret Provisor, s. Fdn. 4. Dec. 1672 § 13, s. om Medhjælpere og Læredrenge Fdn. 1672 § 14, Bkg. 22. Aug. 1849.
Apothekerne ere forpligtede til at rette sig efter den af Sundhedskollegiet udarbeidede og af Kongen sanktionerede Pharmakope eller Fortegnelse over de Lægemidler, Som Apothekerne skulle anskaffe, holde og tilberede, S. Fdn. 1672 §§ 15, 16, 18, Bkg. 25. Juli 1850 (Adn. 12. Mai
Holck: Statsforvaltnings-Ret.
18
