279
Forsvaret. [Efter de bestaaende Forfatningsforhold er det første af disse Anliggender særligt, det andet fælles, og der indtræder saaledes en Mulighed for Kollisioner, som Lovgivningen dog har søgt at undgaae ved en skarp Fast sættelse af Grændserne, s. Grlbest. 1855 § 2, Lov 2. Marts 1861 § 8. Medens altsaa den særlige Lovgivning fastsætter Reglerne for Værnepligten, herunder indbefattet den Tid, hvori, og de Betingelser, hvorunder Mandskabet maa be nyttes, Indkvarteringen, Hesteudredningen, osv., er det Fælleslovgivningens Sag at fastsætte Hærens og Søværnets Organisation, og herunder navnlig Regler om Mandskabets Anvendelse, Uddannelse, Fordeling, osv. I Forbindelse hermed kan det bemærkes, at enhver ordentlig eller over ordentlig Udskrivning af Mandskab til Hæren eller Flaaden skal være hjemlet ved en af Rigsraadet vedtagen og af Kongen stadfæstet Lov, s. Grl. 1863 § 51. Som Følge heraf er det til Mandskabets Benyttelse ikke tilstrækkeligt, at der haves Regler om dets Værnepligt og om dets Anvendelse for Hæren eller Søværnet, men Bemyndigelsen til dets Anvendelse maa være given ved en Udskrivningslov, der efter den Maade, hvorpaa den paagjældende Grundlovsbestemmelse, jfr. Grl. 1849 § 51, Forfl. 1855 § 49, hidtil er bleven anvendt, s. ogsaa Lov 2. Marts 1861 § 19, kan betragtes som en Bevillingslov, der afgjør, hvor meget Mandskab der for den enkelte Bevillingsperiode maa stilles til Krigsbestyrelsens Raadighed (Grlbest. 17. Nov. 1865, Grl. 1866 in fine og §47, Grlbest. s. D., Lov om Hærens Ordning 6. Juli 1867 § 7, Lov 6. Marts 1869 § 26)].
Da Reglerne om Hærens og Søværnets Organisation, der hidtil for Størstedelen have hvilet paa ældre, tildels spredte Bestemmelser, s. for Hærens Vedkommende Plan 28. Apr. 1842, sandsynligvis i den nærmeste Fremtid ville undergaae væsentlige Forandringer (Lov om Hærens Ordning 6. Juli 1867, Lov om Søværnets Ordning 24. Apr. 1868), skulle vi her forbigaae Fremstillingen deraf og indskrænke os til at omhandle Reglerne om Tilveiebringelsen af Be-
