282
§ 89. Hvem paahviler Værnepligten.
Værnepligten paahviler uden Hensyn til Stand eller Herkomst alle Mandspersoner i Kongeriget Danmark, der have dansk Indfødsret, s. Lov 1861 § 1 (Lov 1869 § 1, jfr. § 56). Fremdeles paahviler den Udlændinge, som have erhvervet fast Hjem her i Riget, forsaavidt ingen Konvention med en fremmed Stat eller noget undersaatligt Forhold til en saadan maatte være til Hinder derfor, s. Lovens § 1, jfr. §§ 7, 32 Nr. 2 (Lov 1869 §§ 2, 7, 49). Om Begrebet fast Hjem, s. Koll. Tid. 1843. 926—27, Schlegels Høiesteretsdomme I 693, H. R. T. 1857. 307, 1860. 149. Et undersaatligt Forhold, der udelukker Værnepligten, er tilstede hos den Udlænding, der er sendt hertil som Konsul, hvorimod den Omstændighed, at en Indfødt eller dansk Undersaat er anerkjendt som Vicekonsul for en fremmed Stat, ikke er antagen tilstrækkelig til at fritage ham for Værnepligt, s. Pl. 25. Sept. 1834, Resol. 25. Apr. 1821, H. R. T. 1857. 477, 1859. 120. De paa Island, Færøerne eller de danske Kolonier udenfor Europa fødte Mandspersoner blive ligeledes først værnepligtige, naar de erhverve fast Hjem i Kongeriget Danmark, s. Lov 1861 § 2, jfr. §§ 7, 32 Nr. 2 (Lov 1869 §§ 1, 7, 49), s. derimod med Hensyn til Bornholm Lovens § 8 (Lov 1869 § 6, Lov 6. Juli 1867 §§ 179—184).
Egentlig Fritagelse for Værnepligten tilkommer kun dem, der have modtaget den geistlige Ordination eller ere Geistlige ved et af Staten anerkjendt Religionssamfund, s. Lov 1861 § 4, jfr. Lov 13. Apr. 1851 § 1 (Lov 1869 §§ 39, 61), og Forfatningsretten. Den lignende Fritagelse, som Lov 12. Febr. 1849 § 6 indrømmede de fastansatte Skolelærere, er nemlig hævet ved Lov 1861, s. § 32 1 c (Lov 1869 § 61), og ifølge Lovens § 50 kunne ingen Fritagelser for Værnepligtens Opfyldelse tilstedes, medmindre de have Hjemmel i Lov 1861. Som en Fritagelse for Værnepligten kan det aabenbart ikke betragtes, at Utjenstdygtige kunne udslettes
