Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/295

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

285

Tjenstdygtiges (Militairarbeidernes) Klasse, s. Lovens §§ 16, 22 (Lov 1869 §§ 19, 24), eller betegnes som fuldkommen tjenstdygtig, og i de tvende sidste Tilfælde tillige, til hvilken Vaabenart han skal anvendes, s. Lovens §§ 16, 22 (Lov 1869 §§ 19, 24), dels i en Lodtrækning, hvorefter Følgeordenen for Indkaldelsen bestemmes, s. Lovens § 17 (Lov 1869 §§ 21, 23, 26). Det ved Sessionen for tjenstdygtigt erklærede Mandskab kan ved den militaire Afdeling erklæres for utjenstdygtigt, s. Lovens § 14 (Lov 1869 §§ 17, 18), eller for mindre tjenstdygtigt, hvorimod Afdelingen ikke kan tillægge Vedkommende en høiere Tjenstdygtighed, end Sessionen har gjort.

[Efter Behandlingen til Udskrivning, der, som bemærket, foretages af Sessionen, s. Lovens § 9, følger selve Udskrivningen, der efter Lovens § 19 er en af Justitsministeriet foretagen Akt, hvorved der af det til Udskrivning behandlede Mandskab udtages og stilles til Krigsbestyrelsens Raadighed saa meget, som der er bevilget ved Aarets Udskrivningslov, i hvilken Henseende i Øvrigt kan bemærkes, at Udskrivningslovene for Landkrigstjenesten pleie at fastsætte Udskrivning af alt det Mandskab, der staaer for Udskrivning. Medens Behandlingen til Udskrivning kan foregaae, forinden Udskrivningsloven foreligger, forudsætter derimod selve Udskrivningen Hjemmel i Aarets Udskrivningslov, s. Lov 1861 § 19, Grl. 1863 § 51 (Grl. 1866 §47, Lov 6. Juli 1867 § 7). Det til Udskrivning behandlede, men ikke udskrevne Mandskab kan underkastes Øvelse og kan i Løbet af to Aar udskrives og tildeles en Afdeling, men ansættes efter denne Tids Udløb i Forstærkningen, s. Lovens § 20 (Lov 1869 §§ 19, 23, 26, Lov 6. Juli 1867 § 7, jfr. § 9)].

For at det udskrevne Mandskab virkelig kan blive anvendt til militair Tjeneste, maa der foregaae en Indkaldelse, hvorved forstaaes den af Krigsbestyrelsen foretagne Handling, hvorved saa stor en Del af det udskrevne Mandskab, som Krigsbestyrelsen finder fornødent, beordres