287
udtræder Vedkommende efter henholdsvis 5 eller 3 Aars Tjeneste, overføres han i Forstærkningen, s. Lovens § 25 (Lov 1869 §§ 40, 60, 62).
§ 92.
B. Det befarne Mandskab.
Ifølge Lov 1861 §8 (Lov 1869 §§ 4, 8, 31) betragtes alle Værnepligtige, der have erhvervet i det Mindste Halvbefarenheds Grad og derhos søge Livserhverv ved Søfart, om de endogsaa ikke have opnaaet Udskrivningsalderen og uden foregaaende Sessionsbehandling, som om de have valgt at afjene deres Værnepligt ved Søværnet. De blive derfor uden Hensyn til deres Alder at optage i en særegen Sørulle og ansees som hjemforlovede med Ret til at søge deres Erhverv hvorsomhelst, forsaavidt dette ikke strider mod Lovens øvrige Bestemmelser, s. Lovens § 8 (Lov 1869 §§ 4, 8).
De søfarende Værnepligtige, som ikke endnu ere blevne befarne, vedblive at staae i Lægdsrullen, men ere under givne flere særegne Regler, i hvilken Henseende navnlig kan mærkes Bestemmelsen i Lovens § 45 (Lov 1869 § 52) om, at enhver Værnepligtig, der udmønstres eller forlader Landet for at fare med fremmede Nationers Skibe, skal være forsynet med en Søfartsbog, der indeholder Oplysning om hans Stilling i Rullen, jfr. ogsaa Lovens §§ 9, 10, 12 (Lov 1869 §§ 9, 11, 14).
Betingelserne for at forfremmes til Befaren og over føres til Sørullen ere ifølge Lovens § 46 (Lov 1869 § 31), at Vedkommende har en Lægdsrullealder af 18 Aar, og at han har været i Fart som Sømand i en vis Tid og i denne Tid gjort et vist Antal Reiser i nærmere angivne Farvande, hvortil kommer, at han ikke maa henhøre til Hærens eller Søværnets Linie, s. Cirk. 8. Juli 1863 (D.T. 565). Efter Reisernes Længde og Beskaffenhed skjelnes der mellem Helbefarne og Halvbefarne, s. Lovens § 46 (Lov 1869
