288
§ 31). Forfremmelsen i Befarenhed er en administrativ
Handling, der foretages af Chefen for Orlogstogtet eller
Udskrivningschefen, s. Lovens § 46 (Lov 1869 § 31).
Som de vigtigste Eiendommeligheder, der gjælde for det befarne Mandskab, kunne nævnes:
1. De Befarne optages i en særegen Sørulle, s. Lovens § 8 (Lov 1869 § 8). [Imidlertid er det en Betingelse for Optagelse og Forbliven i denne, at Vedkommende søger Livserhverv ved Søfart, s. Lovens § 8, og naar han opgiver dette, er han berettiget og forpligtet til at føres tilbage til Lægsrullen (s. Lov 1869 § 8)).
2. Ved det befarne Mandskab foregaaer der ingen Behandling til Udskrivning ved Sessionen, s. Lovens § 8 (Lov 1869 §4). Da Tjenstdygtighed maa formodes at være tilstede og Tjenesten er ens for alle Befarne, ligesom endelig Følgeordenen for Indkaldelsen bestemmes efter særegne Regler, er der heller ingen Trang til Sessionsbehandling. Hermed hænger det uden Tvivl ogsaa sammen, at der ingen Forskjel gjøres mellem mere og mindre Tjenstdygtige, men at den, der ikke er fuldkommen tjenstdygtig, fuldstændig kasseres, s. Skr. 23. Mai 1863. Medens saaledes Behandlingen til Udskrivning bortfalder, maa selve Udskrivningen ligefuldt være hjemlet ved en Udskrivningslov, s. Grl. 1863 § 51, Lov 5. Dec. 1863, foreløbig Lov 11. Febr. og Lov 3. Aug. 1864 (Grl. 1866 § 47, Lov 24. Apr. 1868 § 3, Lov 6. Marts 1869 §§ 4, 29).
3. Indkaldelsen skeer ikke efter Aldersklasser, men efter saakaldte Togter, s. Lovens §§ 23, 47 (Lov 1869 §§ 30—32, jfr. § 58), hvorved en ligelig Fordeling af Værnepligts byrden opnaaes. Til Sikkerhed for, at ingen ved Fraværelse skal unddrage sig Værnepligtsbyrden, har Lovens § 44 (Lov 1869 § 37) fastsat en Aldersgrændse, ud over hvilken Fraværelse ikke kan ansees som lovligt Forfald. Om Fremgangsmaaden ved Indkaldelsen har Lovens § 24 (Lov 1869 § 33) givet særegne detaillerede Regler.
4. Der findes ingen Adskillelse mellem Linie og Forstærkning.
