289
[5. Med Hensyn til Frigjørelse for Værnepligten hjemler Lovens § 30 Adgang til Bytning; dog maa uden Tvivl ogsaa egentlig Stilling kunne finde Sted (s. Lov 1869 § 35, jfr. § 59)].
6. Tjenestepligten ophører med det 38te Aar, s. Lovens § 37 (Lov 1869 § 43); dog maa ogsaa denne Art af Værnepligt kunne aftjenes ved 8 Aars stadig Tjeneste, s. Lovens § 25 (Lov 1869 § 43, jfr. § 60).
§ 93. Om Tjenestepligtens Overførelse paa Andre.
[Uagtet en aldeles bogstavelig Fortolkning af Grl. 1849 § 95 (Grl. 1866 § 90) kunde synes at udelukke den Værnepligtige fra at frigjøre sig for sin Værnepligt ved at overføre denne paa en Anden, har dog saavel den ældre Værnepligtslov 12. Febr. 1849, som den nugjældende 2. Marts 1861 indrømmet den Værnepligtige Ret hertil. En saadan Frigjørelse kan skee paa forskjellig Maade, nemlig ved Stilling, Nummerbytning og Vilkaarbytning. Disse have alle det tilfælles, at de forudsætte dels en Kontrakt mellem en Værnepligtig og en anden værnepligtig eller ikke værnepligtig Person, om at denne, i Almindelighed mod et Pengevederlag, paatager sig hins Tjeneste, dels denne Overenskomsts Berigtigelse eller Anerkjendelse af det Offentlige. Medens Betingelserne for selve Kontraktens Gyldighed maae bedømmes efter de almindelige privatret lige Regler, udkræver derimod Overenskomstens Berigtigelse særegne Betingelser, der ere forskjellige for de forskjellige Arter af Frigjørelsesmaader, og hvortil atter knytte sig særegne Retsvirkninger.
A. Stillingen (s. Lov 1861 § 26, jfr. §§ 2, 5, 25, 32. 1 a, 26, 29, 35, Lov 1869 § 59[1])].
- ↑ Den nærmere Fremstilling af de om den tidligere tilladte Stilling gjældende Regler udelades, da disse nu ikke længere have praktisk Interesse.Udg. Anm.
Holck: Statsforvaltnings-Ret.
19
