Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/30

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

20

1. Stiftamtmanden var rette Øvrighed for alle Stiftets Kjøbstæder, med hvilke derfor Amtmændene lige saa lidt havde Noget at gjøre, som tidligere Lensmændene, s. 3. 1. 3, 3. 4. 3, Instr. 5. Jan. 1722 A §§ 2, 3, 6, 7, mfl.

2. Amtmændene vare Stiftamtmændene underordnede og stode under deres Tilsyn, s. Instr. 5. Jan. 1722 A § 2 »dernæst bør han at lade sig være angelegen, at alle kongelige Forordninger — — i Alt tilbørligen efterkommes — — saavelsom at Amtmænd og andre Amtsbetjente, Øvrighed og Borgerskabet i Kjøbstæder og Rettens betjente med samtlig Almue paa Landet sig derefter tilbørlig forholde«; ib. §3 »Med Amtmændene og andre Amtsbetjente saavelsom Øvrigheden i Kjøbstæderne udi samme Stift skal han have tilbørlig Inspektion, at Enhver sin Bestilling og Pligt forsvarlig forretter«, Fdn. 22. Okt. 1701 I §§ 10, 11, 12, 6.Dec. 1743 §§ 1, 2, mfl.

3. Stiftamtmanden dannede i Forening med Biskoppen Stiftsøvrigheden for det ham underlagte Stift, s. 2. 22. 1, 2. 9. 1, 24, 28, 2. 11. 11, mfl.

De nævnte Eiendommeligheder ere nu for Størstedelen bortfaldne, saa at Stiftamtmanden med enkelte Undtagelser er ligestillet med Amtmændene. Hans særegne Stilling som Øvrighed for Stiftets Kjøbstæder er bortfalden ved Fdn. 21. Juni 1794, hvorved Kjøbstæderne med Undtagelse af Kjøbenhavn underlagdes Amtmændene. Hans Overordnelsesforhold til Amtmændene er ophørt ifølge Praxis og enkelte Love; den sidste Levning deraf, de saakaldte Stiftsligninger, hvorefter visse Udgifter, navnlig Delinkventomkostninger, lignedes paa hele Stiftets Hartkorn eller Kjøbstæder, s. Fdn. 5. Apr. 1793, Kap. 1 § 2, Kap.2 §§ 6, 7, 31. Dec. 1819 §§ 5, 6, er ophævet ved Pl. 8. Jan. 1830. Derimod bestaaer endnu den Eiendommelighed, at Stiftamtmanden i Forening med Biskoppen danner Stiftsøvrigheden og i denne Egenskab udøver Statens jura circa sacra; dog have Amtmændene ogsaa i denne Henseende ved den nyere Lov-