Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/307

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

297

Tredie Afdeling.
Om Forholdet mellem den udøvende og den dømmende Magt.


§ 96. Grændsebestemmelsen mellem Retssager og Administrationssager.

Øvrighedens Virksomhed kan dels gaae ud paa at foreskrive almindelige Regler, dels paa at anvende Lovene paa enkelte foreliggende Tilfælde, dels endelig paa at fuldbyrde en truffen Afgjørelse. Forsaavidt dens Virksomhed gaaer ud paa at foreskrive almindelige Regler, maa dens Kompetence begrændses i Forhold til Lovgivningsmagten, jfr. nærmere Forfatningsretten. Er der Tale om at fuldbyrde en truffen Afgjørelse, maa dens Myndighed begrændses lige overfor Domstolene; men Grændsen er her ikke vanskelig at drage, da det er den almindelige Regel, at Domstolene fuldbyrde deres egne Dekreter i civile Sager og i kriminelle Bødesager (Strl. 1866 § 30, Lov 16. Febr. 1866), hvorimod Øvrigheden fuldbyrder sine egne Dekreter og Domstolenes Domme i andre kriminelle Sager. Vanskeligheden opstaaer navnlig, forsaavidt der er Tale om Anvendelsen af Lovene paa et enkelt foreliggende Tilfælde, idet denne Myndighed snart er overdraget Øvrigheden, snart Domstolene.