309
af sin Trosbekjendelse urettelig er bleven udelukket fra Adgang til Embeder neppe kunne bringes for Domstolene.
3. Retten til Fattigforsørgelse er vel ved Grl. 1849 § 89 (Grl. 1866 § 84) tillagt Borgerne som en Ret, men denne Ret vil dog ikke kunne gjøres gjældende ved Domstolene paa Grund af de tilføiede Betingelsers Beskaffenhed. Øvrigheden vil altsaa have at afgjøre, om en Person skal forsørges af det Offentlige, og paa hvilken Maade han skal forsørges. Den samme Regel er af praktiske Hensyn gjort gjældende med Hensyn til Tvistigheder mellem flere Fattig kommuner om, hvilken af dem Forsørgelsespligtenpaahviler. Derimod tilkommer det Domstolene at afgjøre, om den Fattiges Forsørgelse paahviler nogen Privat, s. Grl. 1849 § 89 (Grl. 1866 § 84), om Fattigvæsenet har Erstatningsret hos den Forsørgede, om forskjellige Forsørgelseskommuners Konkurrence i den Forsørgedes Bo, s. D. T. 1849. 89—90, jfr. i det Hele nærmere Læren om Fattigvæsenet.
4. Retten til at drive Næring tilkommer ikke ganske i Almindelighed Borgerne, s. Grl. 1849 § 88 (Grl. 1866 § 83), men Adgangen dertil er i Reglen betinget af Borgerskab, Næringsbevis eller Bevilling og forudsætter altsaa Øvrighedens Medvirkning. Spørgsmaalet, om en saadan Adkomst er nødvendig, eller om Næringen er fri, afgjøres nu af Domstolene, s. Jur. Ugeskr. 1852. 462. Forsaavidt Retten til at drive Næring er betinget af en Bevilling, maa en saadan erhverves hos Øvrigheden, og dens Meddelelse vil ikke kunne fremtvinges ved Domstolene, selv om der maatte være givet aldeles klare og faste Regler for Meddelelsen, thi Bevillingens Udstedelse er altid i Formen en Naadessag. Derimod er det særdeles tvivlsomt, om en Person ved Dom kan faae paakjendt det Spørgsmaal, om han er berettiget til at erholde Borgerskab eller Næringsbevis. Naar Næringsloven 29. Dec. 1857 § 74 bestemmer, at Indenrigsministeriet afgjør de Anker, som reises over en af Magistraten eller Amtmanden i Henhold til Næringsloven tagen Beslutning, dog uden at Vedkommendes Adgang til at faae Spørgs-
