310
maalet afgjort ved Domstolene derved indskrænkes, er det hermed ingenlunde Hensigten at aabne en almindelig Adgang til Domstolene i Næringssager, men kun at udtale, at den Adgang, Vedkommende i Øvrigt efter Lovens Regler maatte have til at fordre Domstolenes Afgjørelse, ikke for tabes ved, at han først søger Beslutningen forandret af Ministeriet, jfr. Udtrykket »derved« og de lignende Udtryk i Grl. 1849 § 77 (Grl. 1866 § 72). Snarere kan en Hjemmel for den Paagjældendes Ret til at fordre Domstolenes Afgjørelse søges i Lov 1857 § 3, der bestemmer, at naar Nogen er i Besiddelse af de lovbefalede Egenskaber og har opfyldt de foreskrevne Betingelser, kan Borgerskab eller Næringsbevis ikke negtes ham. Det synes i og for sig naturligt, at Lovgiveren, naar han under visse Betingelser tillægger Borgerne en bestemt Ret, og disse Betingelser ere klare og lette at konstatere, s. Lovens § 2, tillige har villet indrømme den, der formener at have opfyldt disse Betingelser, Ret til ved Domstolenes grundigere og uafhængigere Prøvelse at faae dette Spørgsmaal afgjort og sin Ret anerkjendt, og denne Anskuelse ligger ogsaa til Grund for en Dom i Jur. Ugeskr. 1865. 395. Imidlertid vækker det dog nogen Tvivl om denne Fortolknings Rigtighed, at en saa indgribende Forandring i den ældre Ret ikke er udtalt i bestemtere Udtryk, og Udtrykkene i Lovens § 3 kunne i og for sig vel forklares saaledes, at Øvrigheden ikke nu, saaledes som tidligere, er berettiget til at negte den, der opfylder de lovbestemte Betingelser, Borgerskab eller Næringsbevis af den Grund, at der alle rede paa Stedet er saa mange Næringsdrivende, at der ikke vil være tilstrækkeligt Erhverv for en ny. Spørgsmaal om Fortolkningen og Omfanget af en alt erhvervet Næringsret høre under Domstolene, dog med den i Cirk. 25. Mai 1824 med Hensyn til monopolistiske og andre extraordinaire Bevillinger gjorte Undtagelse, s. Lov 1857 § 75 ff., jfr. Lovens § 83, hvorefter ogsaa den Private, der er berettiget til at udøve og virkelig selv udøver det Erhverv,
