311
hvori der paastaaes at være gjort Indgreb, kan reise Sag om uberettiget Næringsbrug. Ligeledes ville Spørgsmaal om Næringsrettens Forbrydelse kunne fordres paakjendte ved Domstolene, s. Lovens §§ 76, 78, jfr. dog Lovens § 51.
5. Hvad Embedsmænd og Bestillingsmænd angaaer, er det Administrationens Sag at ansætte dem og afgjøre de herved opstaaende Spørgsmaal, om de lovbestemte Betingelser for Ansættelsen ere tilstede, s. Grl. 1849 § 22, Grl. 1863 § 14 (Grl. 1866 § 17). Forholdet imellem Staten og den engang ansatte Embedsmand kan, som ovenfor bemærket, ikke betragtes som et privatretligt Kontraktsforhold, men som et offentligretligt Forhold, støttet paa Udnævnelsen, hvorved Staten i Kraft af sin Høihedsret beskikker Embedsmanden som Organ for Udøvelsen af dens offentlige Myndighed. Som Følge heraf kan heller ikke Embedsmandens Ret til Lønning og andre Emolumenter betragtes fra det privatretlige Synspunkt, men ikke desto mindre er det en efter vor Ret faststaaende Sætning, at Embedsmanden kan gjøre de nævnte Rettigheder gjældende ved Domstolene, ikke blot ligeoverfor de Private, der ere forpligtede til at bidrage til hans Embedsindtægt, saasom med Hensyn til Tiende, Sportler, osv., men ogsaa mod Statskassen, forsaavidt Lønnen betales af denne. Denne Regel er vel ikke udtrykkeligt udtalt i Lovgivningen, men ligesom den staaer i naturlig Sammenhæng med den Embedsmændene ved Grundloven tillagte selvstændigere Stilling og navnlig deres grundlovmæssige Pensionsret og derfor siden den frie Forfatnings Indførelse har været antaget i Praxis, saaledes har den nu erholdt en klar, om end indirekte Hjemmel ved Lov 31. Marts 1860 § 9 (Lovs. S. 419), 19. Febr. 1861 § 4 (S. 45), Lov s. D. § 7 (S. 107), 31. Marts 1858 § 2 (S. 558), 22. Nov. 1859 § 1 (S. 223), 16. Apr. 1862 §§ 1, 3 (S. 575), 27. Nov. 1863 § 1 (S. 405), hvilke Love for en enkelt Del af Gagens Vedkommende gjøre Undtagelse fra hin almindelige Regel (jfr. ovenfor § 18). Foruden den saaledes nævnte Undtagelse kan bemærkes, at visse Gebyr-
