Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/322

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

312

spørgsmaal, der væsentligt beroe paa et Skjøn over det udførte Arbeides Omfang, ere henlagte til Overøvrighedens Afgjørelse, jfr. Sp. Regl. 22. Marts 1814 §§ 89, 92, 152, Pl. 7. Nov. 1827 § 5, 3. Juni 1842 § 4.

Spørgsmaal om Embedsmænds Afskedigelse og Forflyttelse afgjøres af Administrationen, s. Grl. 1849 § 22, Grl. 1863 § 14 (Grl. 1866 § 17), s. dog Grl. 1849 § 78 (Grl. 1866 § 73); men den grundlovmæssige Ret til Pension, der er tillagt den afskedigede eller mod sin Villie forflyttede Embedsmand kan gjøres gjældende ved Domstolene, og det er endog af Høiesteret antaget, at den Omstændighed, at en Embedsmand af Regeringen er afskediget i Henhold til Pensionsloven 1851 § 6, 1858 § 8, ikke udelukker ham fra ved Domstolene at fordre det Spørgsmaal paakjendt, om der tilkommer ham Pension efter de nævnte Loves § 1, s. H. R. T. 1862. 578 (jfr. ovenfor § 21).

Tvistigheder mellem Embedsmænd indbyrdes om, hvo der er berettiget til at foretage en vis Embedsforretning, ville, forsaavidt der er Tale om judicielle Embedsmænd, høre under Domstolenes Paakjendelse, fordi Spørgsmaalet da dreier sig om vedkommende Rets Kompetence, men selv udenfor dette Tilfælde synes den ene Embedsmand, forsaavidt Spørgsmaalet dreier sig om en Indtægt, at kunne søge denne betalt fra den Embedsmand, som formentlig urettelig har oppebaaret den. Dreier Spørgsmaalet sig derimod kun om Byrden af en Embedsforretning, vil Spørgsmaalet uden Tvivl ikke kunne bringes for Domstolene.

Med Hensyn til Decisionen af Embedsmændenes Regnskaber er det positivt bestemt, at de med en enkelt begrændset Undtagelse ikke kunne indbringes for Domstolene, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 36. Decisionen kan dog kun være afgjørende for Forholdet mellem Regnskabsføreren og det Offentlige, hvorimod den Private ikke derved udelukkes fra ved Søgsmaal at gjøre sin Ret gjældende mod Regnskabs føreren.

6. Om de med Hensyn til Anvendelsen af Statens