313
Expropriationsmyndighed opstaaende Kompetencespørgsmaal henvises til Forfatningsretten.
7. Forsaavidt Staten paalægger Undersaatterne Skatter eller andre offentlige Byrder, optræder den i Kraft af sin Høihedsret, og den Omstændighed, at der jevnlig opstaaer en Formueforpligtelse for Borgeren ligeoverfor Staten, berettiger ingenlunde til at betragte Forholdet fra det privat retlige Synspunkt, hvoraf imidlertid, som tidligere bemærket, ikke følger, at Domstolene ere inkompetente til Forholdets Afgjørelse.
Hvad først de personlige Byrder angaaer, kan med Hensyn til Værnepligten henvises til foregaaende Afsnit, hvoraf det vil fremgaae, at Domstolenes Kompetence er begrundet i temmelig stort Omfang. Forsaavidt der der imod er Tale om personlige Ombud, vil Spørgsmaalet, om et saadant er paalagt en Person udenfor hans Tour, eller uagtet han har gyldige Fritagelsesgrunde, i Reglen ikke kunne bringes for Domstolene, men den, som anseer sig forurettet, er indskrænket til at klage til høiere Øvrighed, s. f. Ex. Valglov 1849 §§ 45,46 (Lov 12. Juli 1867 §§74, 75), Lov 19. Febr. 1861 § 6 (Lovs. S. 23), Lov s. D. § 12 (S. 180), Kommunallovene, mfl. Denne Regel maa ogsaa antages at gjælde om Forpligtelsen til borgerlig militair Tjeneste, s. Regl. 1. Juni 1808 § 17, jfr. §§ 5, 6.
Med Hensyn til de direkte Skatter er det vanskeligt at opstille nogen almindelig Regel, da de positive Lovbestemmelser ere ubestemte og indbyrdes afvigende, og saavel den administrative som den judicielle Praxis har været temmelig vaklende. Imidlertid synes i den senere Praxis, navnlig Domstolenes, paa hvilken der ifølge Grl. 1849 § 77 (Grl. 1866 § 72) maa lægges fortrinlig Vægt, den Sætning at have fæstnet sig, at Domstolene i Mangel af modstaaende positiv Bestemmelse ere berettigede til at afgjøre alle Spørgs maal om selve Skattepligtens Tilværelse og Betingelser.
Den nævnte Sætning er gjort gjældende i en Mængde Domme, s. Saaledes med Hensyn til Rangskat Jur. Ugeskr.
