Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/324

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

314

1854. 523, H. R. T. 1857. 680, 1861. 203, med Hensyn til den kjøbenhavnske Vandskat Jur. Ugeskr. 1862. 212, H. R. T. 1865. 87, med Hensyn til Nærings- og Hjælpeskat H. R. T. 1861. 503. 530, Jur. Ugeskr. 1865. 539, jfr. D. T. 1855. 158—159, med Hensyn til andre kommunale Skatter Jur. Ugeskr. 4. 849, 1861. 806, 1862. 353, H. R. T. 1863. 849, 1864. 380. 641, med Hensyn til den vestindiske Absentskat Schlegels Høiesteretsdomme II. 751. Det Anførte maa uden Tvivl gjælde, hvad enten Spørgsmaalet dreier sig om de almindelige Betingelser for Skattepligten eller om særegne Fritagelsesgrunde, s. D. T. 1860. 126 nederst, jfr. derimod tidligere Bkg. 4. Juli 1842 III. 4, Skr. 25. Aug. 1849, ligesom det ogsaa tilkommer Domstolene at afgjøre, om Forpligtelsen er opfyldt ved Betaling, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 25. Ligeledes synes Domstolene at maatte kunne afgjøre det Spørgsmaal, efter hvilken af flere forskjellige Bestemmelser i en Skattelov et skattepligtigt Objekt skal behandles, s. H. R. T. 1865. 87, hvor det Spørgsmaal paakjendtes, om en Eiendom med Hensyn til Erlæggelsen af Vandskat skulde behandles efter Lov 30. Nov. 1857 § 4 eller § 5 (Lovs. S. 300).

Forsaavidt derimod Skattepligten er given, synes det at være den almindelige Regel, at Spørgsmaalet om dens Størrelse er overladt til Øvrighedens Afgjørelse. Dette maa navnlig gjælde i alle de Tilfælde, hvor Skattens Fastsættelse beroer paa et Skjøn, som ikke passende kan anstilles af Domstolene, s. saaledes med Hensyn til Hartkornsansættelsen Fdn. 24. Juni 1840 §§ 2, 3, med Hensyn til den ved Kommuneafgifter meget hyppige Ligning efter Formue og Leilighed, s. 3. 6. 5, Fdn. 13. Aug. 1841 § 15, mfl., med Hensyn til Indkomstskatten Lov 19. Febr. 1861 § 13 (Lovs. S. 180) (Lov 25. Juli 1867 § 16, S. 387), og hvad Praxis angaaer, H. R. T. 1861. 503. 530, Jur. Ugeskr. 1861. 806, 1862. 353. Dog synes Spørgsmaalet at maatte kunne afgjøres af Domstolene, forsaavidt Lovgivningen opstiller aldeles bestemte Regler for Skattens Størrelse, saasom med Hensyn