316
§ 116 ff. og kunne herved efter Omstændighederne ogsaa komme til at afgjøre Tarifspørgsmaal, s. Jur. Ugeskr. 6. 196, H. R. T. 1860. 760. Ligeledes have Domstolene at afgjøre Spørgsmaal om Toldlovenes Fortolkning, navnlig om Forholdet mellem ældre og yngre Toldlove, s. H. R. T. 1860. 921, Jur. Ugeskr. 1865. 677, om den Panteret, der haves for Tolden, s. Jur. Ugeskr. 1856. 90, osv. Med Hensyn til Tiende og Bankhæftelse maa utvivlsomt Spørgsmaalet om Afgiftspligtens Existents afgjøres af Domstolene, s. Jur. Tidsskr. 33. 150, 34. 197. Hvad Tienden angaaer, synes ogsaa Spørgsmaalet om dennes Størrelse at maatte kunne afgjøres af Domstolene, hvorimod dette neppe kan antages med Hensyn til Bankhæftelsen.
§ 98. Grændsetvistighedens Afgjørelse[1]).
Det er i de foregaaende Paragrapher vist, at almindelige Regler om Grændserne mellem Øvrighedens og Domstolenes Myndighed ikke lade sig opstille, men at Afgjørelsen i det enkelte Tilfælde fordrer en omhyggelig Undersøgelse af Lovgivningens Bestemmelser, hvis Resultat ofte kan være tvivlsomt. Det kan derfor let indtræffe, at der opstaaer Tvist, om et givet Forhold hører under Øvrighedens eller Domstolenes Afgjørelse, og der bliver da Spørgsmaal om, hvem Afgjørelsen af Tvisten tilkommer. En saadan Tvist kan nu enten opstaae derved, at Øvrigheden afgjør et Forhold, medens den interesserede Part paastaaer, at dets Afgjørelse tilkommer Domstolene, eller derved, at Domstolene træffe en Afgjørelse, som efter Partens Paastand tilkommer Øvrigheden, men det sidste Tilfælde er paa Grund af Domstolenes mindre omfattende Virksomhed sjeldnere og giver i alt Fald efter de gjældende Forfatningsforskrifter
- ↑ Skjøndt denne og de to følgende Paragrapher stemme ganske overens med de tilsvarende Paragrapher i Forfatterens Statsforfatningsret (§§ 138 og 139), have vi dog anseet det for rigtigst at optage dem her, dels for Sammenhængens Skyld dels af Hensyn til dem, der muligen maatte eie dette Skrift, men ikke Forfatningsretten.Udg. Anm.
