327
som i de tvende under Nr. 1 og 2 omhandlede Tilfælde kunne skee ved en simpel Tilsidesættelse eller Ignoreren af den ulovlige Øvrighedsforanstaltning. Der vil hertil i Reglen udkræves en positiv Omstødelse af Øvrighedsdekretet og efter Omstændighederne endnu videregaaende Skridt, men Myndigheden til at træffe en Afgjørelse i saa Henseende med bindende Retsvirkning maa efter det ovenfor i § 98 Bemærkede ogsaa tillægges Domstolene, der ere berettigede til at paakjende eller afgjøre ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser og følgelig maae kunne fastsætte ikke blot de negative, men ogsaa de positive Retsvirkninger af en i saa Henseende stedfunden Overskridelse, jfr. ogsaa Grl. 1849 § 77, 2. M. og Grl. 1863 § 63, 2. M. (Grl. 1866 § 72, 2. M.), hvor det forudsættes, at den Private optræder som Sagsøger. Efter Sagens Beskaffenhed kan Resultatet blive forskjelligt, saasom at Citanten kjendes berettiget til den ham af Øvrigheden negtede Ret, s. Jur. Ugeskr. 1865. 693, eller fritages for den ham af Øvrigheden paalagte Forpligtelse, s. Jur. Ugeskr. 1854. 360, eller at Øvrighedens Dekret kjendes ugyldigt, s. Jur. Ugeskr. 1864. 180, eller at det paalægges Øvrigheden, endog under Tvangsmulkt, at foretage en vis Handling, s. H. R. T. 1859. 836, eller endelig at der paalægges Øvrigheden Erstatning til den Forurettede, s. H. R. T. l. c. eller Straf, s. Lov 11. Febr. 1863 § 2 (Lovs. S. 52). De angivne Regler tabe ikke deres Betydning derved, at Exekutionen af en saadan Dom kan støde paa processuelle Vanskeligheder, dels fordi Retterne ligeoverfor Ministerierne ikke pleie at tilføie den ved domfældende Domme almindelige saakaldte Tvangs klausul »at efterkommes under Adfærd efter Loven«, hvor ved Fogden bemyndiges til at foretage Exekutionen, dels fordi den Dom, der paalægger en Øvrighedsperson Erstatning under saadanne Forhold, at den ikke kan antages at ville paalægge ham personligt Ansvar, neppe vil kunne exekveres i Øvrighedspersonens private Formue, og den
