Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/338

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

328

offentlige Kasse, hvoraf Erstatningen skulde udredes, muligvis Intet indeholder, ligesom der endelig kan opstaae tvivlsomme Spørgsmaal, naar Dommen tillægger den Private et Pengebeløb, som ved Behandlingen af Finantsloven er negtet.

Det er i det Foregaaende forudsat, at Øvrigheden er optraadt som saadan, som et Organ for Statens Hersker myndighed. Optræder Øvrigheden derimod kun som Repræsentant for de det Offentlige tilkommende Rettigheder og Forpligtelser af privatretlig Natur, f. Ex. med Hensyn til de af Staten indgaaede Kontrakter, med Hensyn til Driften af Regaler, maa Forholdet bedømmes ganske paa samme Maade som ved en Tvist mellem to Privatpersoner, s. f. Ex. Jur. Ugeskr. 7. 225, 8. 700, 1857. 429, og ovenfor § 97.

§ 100. Øvrighedens og Domstolenes indbyrdes Uafhængighed i deres egen Sphære.

1. Efter Grl. 1849 § 77, Grl. 1863 § 63 (Grl. 1866 § 72) kunne Domstolene kun paakjende Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser. Saafremt de imidlertid finde, at Øvrigheden har holdt sig indenfor sin Kompetence, kan Retten ikke indlade sig paa en Undersøgelse af, om Øvrigheden materielt har handlet rigtigt, s. Jur. Ugeskr. 1858. 379. Den, som finder sig forurettet ved en saadan Øvrighedsbeslutning, er indskrænket til at klage til høiere Øvrighed, der da enten ad administrativ Vei kan skride ind mod Embedsmanden ved Disciplinairstraf eller Afskedigelse eller foranstalte offentligt Søgsmaal anlagt mod ham eller bemyndige den Forurettede til at anlægge privat Sag, jfr. Instr. 28. Aug. 1795 § 29. Selv om Øvrighedens Afgjørelse indeholder en saa aabenbar materiel Uret, at denne maa siges at være Øvrigheden tilregnelig, kan dette dog ikke berettige den Private til at reise Søgsmaal mod Øvrigheden til denne Retskrænkelses Ophævelse. De paagjældende Grundlovsbestemmelser henlægge udtrykkelig kun Spørgs-