Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/341

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

331

at Domstolene, hvis den omspurgte Ret indrømmedes dem, vilde komme til at paakjende et saadant Spørgsmaal. Indrømmelsen af en saadan Ret for Domstolene vilde fremdeles stride mod den den udøvende Magt for fatningsmæssigt tilkommende uafhængige og ligeberettigede Stilling og vilde derhos faktisk i høi Grad svække Øvrighedsmyndigheden, idet det derved blev Enhver muligt ad en Omvei at drage Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens rette Brug under Domstolenes Paakjendelse. At Injuriens Strafbarhed ophæves ved Beviset for Sigtelsens Sandhed kommer ikke i Betragtning, da Spørgsmaalet netop er, om det er retligt muligt at bevise Sigtelsens Sandhed, og Fdn. 27. Sept. 1799 § 10, der selv efter den her forsvarede Opfattelse ingenlunde bliver betydningsløs, idet den kommer til Anvendelse i alle de Tilfælde, hvor Spørgsmaalet dreier sig om en Overskridelse af Øvrighedsmyndig hedens Grændser, samt hvor den paagjældende Embedshandling ikke kan betragtes som en Øvrighedshandling, kan i alt Fald ikke komme i Betragtning mod den nyere Lovgivning. I Praxis haves kun to i modsatte Retninger gaaende Overretsdomme i Jur. Ugeskr. 1850. 499 og 1854. 55. Forsaavidt tidligere Domme, s. Jur. Ugeskr. 1. 270, jfr. 2. 703, endog erklære sig inkompetente til at prøve Injuriantens Indsigelse, at Øvrigheden ved sin Handlemaade havde overskredet sin Myndigheds Grændser, kan en saadan Regel derimod efter Grl. 1849 § 77 (Grl. 1866 §72) ikke længere fastholdes.

Af lignende Grunde som de anførte, maa det antages for mindre rigtigt, naar Domstolene tidligere undertiden, hvor en af det Offentlige reist Anklage fandtes at savne al rimelig Grund, frifandt den Tiltalte for Justitiens ubeføiede Tiltale, idet heri indeholdtes en efter det Anførte utilstedelig Kritik over den af Øvrigheden indenfor dens Myndigheds Grændser fattede Anklagebeslutning. Den