Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/39

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

29

Kommunalbestyrelsen træder i dens Sted, og endelig har den overhovedet at føre Tilsyn med de offentlige Indretninger og Anlæg, som vedkomme Byen, forsaavidt ikke nogen Specialautoritet eller Byfogden er kompetent, s. Reskr. 25. Juni 1777, Instr. 28. Aug. 1795 §§ 4, 10, 25, 14. Sept. 1798 §§ 2, 8, 22, mfl.

§ 12. Øvrigheden i Kjøbenhavn.

Kjøbenhavn, der ligesom de øvrige Kjøbstæder stod udenfor Lenene, s. Priv. 24. Juni 1661 § 3, har, medens de andre Byer bleve henlagte under Stiftamtmanden og ved Fdn. 21. Juni 1794 under Amtmanden, bevaret sin eiendommelige Stilling, hvorefter den staaer udenfor Amtsinddelingen og umiddelbart under Centralregeringen, s. Instr. 28. Aug. 1795 § 2. Den bestyres af sin Magistrat, der nu bestaaer af en kongevalgt Overpræsident, 4 af Borgerrepræsentanterne med kongelig Stadfæstelse paa Livstid valgte lønnede Borgemestre og 4 af Borgerrepræsentanterne uden Stadfæstelse paa 6 Aar valgte ulønnede Raadmænd, s. Lov 4. Marts 1857 §§ 3, 6, 12 (Lovs. S. 102). Magistraten er saavel Overøvrighed, som Underøvrighed og harder for i Almindelighed de samme Forretninger og Pligter, som i andre Kjøbstæder tilkomme og paaligge Stiftamtmanden, Amtmanden og Magistraten, s. Instr. 28. Aug. 1795 § 3. Indenfor selve Magistraten er imidlertid gjort en Adskillelse mellem Overøvrighedsforretningerne, der med visse Undtagelser tilkomme Overpræsidenten, som ogsaa udøver det Staten tilkommende Tilsyn med den kommunale Forvaltning, og Underøvrighedsforretningerne, der tilkomme Magistraten og forvaltes gjennem dennes første Afdeling, s. Lov 4. Marts 1857 §§ 1, 3, 4, Vedtægt 30. Dec. 1857 §§ 1, 3. Imidlertid er Justits- og Politivæsenet udskilt fra Magistraten, s. Instr. 1795 §§ 3, 14, s. dog Lov 4. Marts 1857 § 1, ligesom Magistraten heller ikke udøver Skiftejurisdiktion, s. Lov 23. Jan. 1862 (S. 429); endelig er Overformynderiet henlagt under en særegen Overformynder, s. Lov 4. Marts 1857 § 2, Bkg. 31.