32
af disse. Her skulle vi kun dvæle ved de almindelige Hovedtræk. Der kan i saa Henseende skjelnes mellem den indre Forretningsgang i selve den administrative Autoritet, dens Forhold til andre Autoriteter og dens Forhold til Borgerne.
1. Med Hensyn til den indre Forretningsgang maa Forskjellen mellem den kollegiale og den bureaukratiske Organisation fremhæves. Efter den første tages Beslutningen af samtlige Medlemmer efter Stemmeflerhed og under Ansvar for alle ikke Dissentierende. Iden bureaukratiske Organisation tilkommer Afgjørelsen og paahviler Ansvaret Chefen, og de underordnede Embedsmænd, der forberede, referere og expedere, ere kun ansvarlige for Referatets Rigtighed og Expeditionens Udfærdigelse i Overensstemmelse med den afgivne Resolution. De mere mekaniske Arbeider bestaae i Registrering af de indkomne og afgaaende Sager (Journal og Register), Expedition, Afskrivning (Kopibog), Regnskabsføring og Revision.
2. Hvad Forholdet mellem Autoriteterne indbyrdes angaaer, henvender den overordnede sig til den underordnede gjennem Instruxer, der foreskrive en almindelig Regel for en eller flere Embedsmænds Embedsførelse, Cirkulairer, der give Befaling til alle underordnede Embedsmænd af en vis Klasse, Skrivelser, der afgjøre et enkelt Spørgsmaal eller give en enkelt Befaling, og Visitationer, hvorved Udsendinge fra Centralregeringen eller høiere Lokalembedsmænd enten regelmæssigt eller til ubestemte Tider eller paa Grund af særdeles Omstændigheder have at undersøge de Underordnedes Forhold. For de almindelige Embedsmænds Vedkommende gaaer denne Undersøgelse navnlig ud paa Protokollerne, Regnskaberne og Kassebeholdningerne, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 40 ff.; derimod have de geistlige Visitatser et videre Omfang.
Den underordnede Autoritet henvender sig til den overordnede gjennem Indberetninger, som enten skee regelmæssigt eller extraordinairt, af egen Drift eller paa Op-
