Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/51

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

41

Lov 23. Jan. 1862 § 2 (Lovs. S. 522), maa det med Hensyn til de egentlige med kongelig Udnævnelse forsynede Statsembeder som Regel fastholdes, at de kun kunne opnaaes af Mænd, s. Pl. 27. Dec. 1809, Præm., jfr. dog Lov 23. Jan. 1862 § 2 in fine.

2. Indfødsret er en grundlovmæssig Betingelse for alle kongelige Embedsmænd, s. Grl. 1849 § 22 (Grl. 1866 § 17), Grl. 1863 § 14. Forsaavidt den tillige kan være nødvendig forandre Embeds- eller Bestillingsmænd, s. Fdn. 15. Jan. 1776, Pl. 15. Febr. s. A., kan Forandring heri skee ved Lov.

3. Der fordres Uberygtethed, ikke blot i den snevre Forstand, hvori Begrebet er taget i Valgl. 16. Juni 1849 § 2 (Valgl. 12. Juli 1867 § 2), men i videre Forstand, saa at en juridisk konstateret Mistanke om vanærende Forhold og efter Omstændighederne endog et Rygte om et saadant berøver Vedkommende Karakteren af Uberygtethed. Ligeledes vil ikke blot et strafbart Forhold, men ogsaa ustrafbare Handlinger, der svække den for en Embedsmands Stilling nødvendige Tillid og Agtelse, kunne berøve ham Adgang til Embeder, s. Pensionslov 5. Jan. 1851 § 6, 24. Febr. 1858 § 8. De nævnte Sætninger fremgaae dels af Sagens Natur, hvor efter der i dette Forhold, hvor positiv Tillid udkræves, maa stilles strengere Fordringer, end hvor der er Tale om at udelukke Nogen fra en almindelig borgerlig Ret, dels af en Mængde Lovsteder, som fordre, at Embedsmændene skulle være gode, oprigtige og uberygtede Mænd, s.1.5. 1, 1. 8. 1, jfr. 1. 7. 2, 1. 9. 8, 2. 9. 1, 2. 18. 1, 2. 19. 1, mfl., og at Embedsmændene ved Dom skulle fralægge sig Beskyld ninger, vedrørende deres Ære eller gode Navn og Rygte og Oprigtighed, s. 1. 5. 2, 3. 4. 4, Fdn. 27. Sept. 1799 §§ 10, 11, Pl. 4. Jan. 1800, s. ogsaa Cirk. 1. Apr. 1806. I Øvrigt vil det beroe paa Embedets forskjellige Karakter, hvor strenge Fordringer, der i den nævnte Henseende bør stilles, saa at Handlinger, der ikke udelukke fra Embeder i Almindelighed, s. 2. 2. 5, 2. 18. 11, eller som endog i sigs elv slet ikke indeholde noget Vanærende, s.2.11.13, kunne