46
at udførede ham ved hans Bestalling, der i saa Henseende afgiver den nærmeste Regel, paalagte Forretninger, selv om disse optage hele hans Tid, og selv om han ved sin Ansættelse ikke havde Grund til at vente dette. Fremdeles kan der ikke afstikkes bestemte Grændser for de Forretninger, som paa hvile det enkelte Medlem af en kollegial Autoritet, men her hvile hele Kollegiets Forretninger saa at sige solidarisk paa alle enkelte Medlemmer, saa at ved enkelte Medlemmers Udtrædelse eller Forhindring Forretningerne lige fuldt maae besørges af de tilbage blevne. Endelig er det naturligvis kun den allerede ansatte Embedsmand, der kan protestere mod en Forøgelse af sine Embedsforretninger, hvorimod Staten, naar en ny Embedsmand ansættes, frit kan ordne Forholdet. Paa den anden Side maa det uden Tvivl fordres, at de nye Forretninger, der er Spørgsmaal om at paalægge Embedsmanden, ere i Statens Tjeneste, at de ikke forudsætte nogen anden Art af Duelighed, end Embedet i Øvrigt forudsætter (det er altsaa ikke tilstrækkeligt, at Embedsmanden tilfældigvis besidder den til deres Udførelse fornødne Duelighed), at de ikke ere af en væsentlig lavere Beskaffenhed, og at de ikke maae have saa stort et Omfang, at han ikke selv, i alt Fald ved Benyttelse af Hjælp, kan overkomme deres Besørgelse. Endelig synes det at maatte fordres, at de nye Forretninger paalægges Embedet og ikke Embedsmanden personlig, og en Embedsmand vil derfor ikke mod sin Villie kunne tvinges til at overtage et nyt Embede eller en Konstitution i et saadant, forsaavidt en saadan Forpligtelse ikke hjemles ved særegne Omstændigheder, s. Pensionslove 5. Jan. 1851 §3, 24. Febr. 1858 § 6. Med de angivne Begrændsninger synes der fra det retlige Standpunkt Intet at være til Hinder for at paalægge Embedsmanden nye Forretninger, s. Bkg. 28. Jan. 1856, hvor efter Bestallingen forpligter Embedsmanden til med Troskab og Nidkjærhed at opfyldede Pligter, som det ham allernaadigst betroede Embede paalægger ham, og Edsformularen i Cirk. 19. Nov. 1863 »de Pligter, som ifølge
