50
Benyttelse af Fuldmægtig udenfor de Tilfælde, hvor saadan Benyttelse er tilladt, er et Brud paa Embedspligt, jfr. de ovenciterede Lovsteder og Fdn. 28. Dec. 1836 § 19. For Fuldmægtigens Handlinger er Embedsmanden ansvarlig, dog kun i Henseende til Erstatning, ikke til Straf, s. Pl. 25. Juli 1820, Instr. 25. Aug. 1860 § 33, og forsaavidt Fuld mægtigen er udnævnt af Regeringen, kun forsaavidt han har forsømt det ham paahvilende Tilsyn med Fuldmægtigen, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 30, mfl. Saadanne Fuldmægtige ere ikke blot et særeget Straffeansvar undergivne for de af dem ved Forretningernes Besørgelse begaaede Misligheder, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 30, men behandles ogsaa i flere Retninger efter lignende Regler som Embedsmænd, s. Fdn. 1. Febr. 1797:§393, Pl. 21. Juli 1815 § 7 (Lov 10. Febr. 1866 § 144).
Som særegne Byrder, der paahvile Embedsmændene, kan nævnes Bestallingsgebyr og tildels Rangskat, forsaavidt der med mange Embedsstillinger er forbundet en vis Rang, af hvilken der da maa svares Rangskat. Derimod er den tidligere særegne Embedsskat, s. Fdn. 14. Mai 1768, 12. Juni 1770, ophævet ved Pl. 8. Jan. 1845; men paa den anden Side er den indirekte Fritagelse for kommunale Afgifter, som kom Embedsmanden til gode derved, at disse, forsaavidt de ikke hvilede paa faste Eiendomme, ganske eller tildels udrededes af Næringen, bortfalden ved Lov 19. Febr. 1861 §§ 1, 5, 6 og 9 c (Lovs. S. 180), Lov 11. Febr. 1863 § 17 (S. 66) (Lov 26. Mai 1868 § 21 ff., Lov 6; Juli 1867 §§ 18 ff., 50).
For Overtrædelse af Embedsmændenes Pligter blive de at straffe enten disciplinairt af høiere Øvrighed eller ved Retsdom. Forsaavidt Embedsmanden ved sin Embedshandling har forurettet Private, kunne disse sagsøge ham ved Domstolene og her faae sig Erstatning tillagt, dog saaledes, at egentlige Øvrighedshandlinger, som ikke overskride Øvrighedsmyndighedens Grændser, selvom de findes materielt urigtige, ikke uden Regeringens Tilladelse kunne gjøres til Gjenstand for Domstolenes Paakjendelse, s. Grl.
