Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/67

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

57

med Lov 31. Marts 1858 § 2, 22. Nov. 1859 § 1, 16. Apr. 1862 § 1 (Lov 11. Mai 1866 § 5). En særegen Stilling indtage de saakaldte Honorarer, der udbetales som Vederlag for visse Arbeider, men i Øvrigt ikke behandles efter de almindelige Regler om Lønninger og derfor ikke komme i Betragtning ved Pensionsberegning, s. Lov 5. Jan. 1851 § 4 Nr. 3, 24. Febr. 1858 § 5 Nr. 3, eller ved Sædberegning, Lov 31. Marts 1860 § 7, 19. Febr. 1861 § 3 Nr. 2, eller ved Lønningstillæg under (de tidligere) Fællesministerier, s. Lov 27. Nov. 1863 § 1, jfr. Lov 27. Mai 1856 § 1, ligesom endelig Bestemmelserne om Kumulation heller ikke ere anvendelige paa samme, s. Lov 31. Marts 1860 § 8, 19. Febr. 1861 § 4.

Forsaavidt Nogen forener flere Embeder eller offentlige Bestillinger, skal han i disses sammenlagte Lønninger lide et Afdrag saa stort, som Halvdelen af alle disse Lønninger med Undtagelse af den høieste, eller forsaavidt flere ere lige høie, en af disse; dog kan Afdraget ikke overstige af den samlede Lønning, hvorhos Undtagelser kunne fastsættes ved de aarlige Finantslove, s. Lov 31. Marts 1860 § 8, 19. Febr. 1861 § 4. Pas de under (de tidligere) Fællesministerier sorterende Embedsmænd kommer denne Bestemmelse ikke til Anvendelse.

b) Naturalydelser, saasom Bolig, Jord, Brændsel, osv. og uvisse Indtægter, saasom Sportler, Gebyrer, o. desl. Disse ere ved den senere Lovgivning jevnlig afløste med faste Vederlag eller faste Gager, s. navnlig Lov 19. Febr. 1861 (S. 45) og blive i saa Tilfælde at behandle efter Reglerne om disse, s. Pensionslov 5. Jan. 1851 § 4 Nr. 1, 24. Febr. 1858 § 5 Nr. 1. I modsat Fald blive Reglerne om Alderstillæg, Sædberegning og Lønningsforbedring uanvendelige paa dem, s. Lov 19. Febr. 1861 § 3 Nr. 1 (S. 107), og ved Pensionsberegning tages de kun i Betragtning med en vis Nedsættelse, s. Lov 5. Jan. 1851 § 4 Nr. 3, 24. Febr. 1858 § 5 Nr. 3.

c) Forsaavidt man endelig som en Embedsmanden tilkommende Ret, der kan betragtes som et Vederlag for