59
i særlig Gagelov. Ved Siden af de efter Grundloven emanerede Gagelove maae i saa Henseende uden Tvivl stilles de tidligere Gagereglementer, forsaavidt de maae antages at have Karakteren af Love. Forsaavidt der altsaa existerer en Gagelov, der normerer saavel Embedet som den dermed forbundne Gage, hvilket vil være det Almindelige, kan Regeringen strax med Retsvirkning besætte Embedet; findes der derimod ingen Gagelov, eller normerer denne kan Embedet, men ikke Gagen, eller kun Gagen, men ikke Embedet, kan Embedet vel foreløbig besættes, men der udfordres Stadfæstelse paa næste Aars Finantslov, og negtes denne, kan Embedsmanden afskediges uden Pension.
Naar nu Embedsmanden gyldigt er ansat, har han en utvivlsom Ret til at Oppebære den ham ved hans Bestalling og de øvrige paagjældende Bestemmelser tilsagte Løn og øvrige Fordele, saalænge disse Bestemmelser blive uforandrede, og denne Ret kan, som ovenfor bemærket, gjøres gjældende ved Domstolene. Dernæst kan der spørges, om Embedsmanden har Ret til at fordre, at de paagiældende Bestemmelser ikke forandres til hans Skade. Forsaavidt hans Bestalling forpligter ham til at finde sig i de Forandringer med Hensyn til hans Indtægter, som senere maatte blive trufne, er det klart, at Embedsmanden ikke kan gjøre nogen Indsigelse mod saadanne Forandringer, s. f. Ex. H. R. T. 1863. 43. Afseet fra dette Tilfælde maa Embedsmanden siges at have en Ret til at oppebære de ham ved Bestallingen tilsagte Fordele, og denne Ret kan ikke ensidigt tilsidesættes af Regeringen. Derimod maa Lovgivningsmagten ansees berettiget til at foretage Forandringer i saa Henseende, men dog kun under visse Indskrænkninger. Forsaavidt Embedsmandens Gageforhold nemlig ere ordnede ved en særskilt Lov, kan det være tvivlsomt, om Forandringen kan foretages ved Finantsloven, eller om der udkræves en ny særskilt Lov, idet Finantsloven efter sin Natur og Forfatningslovenes Bestemmelser ikke er bestemt til at forandre bestaaende Love, s. For-
