60
fatningsretten og J. U. 1864. 549. Existerer ingen saadan Lov, kan Forandring utvivlsomt foretages ved Finantsloven; men forsaavidt den er af større Betydning, bør den dog paa Grund af Finantslovens eiendommelige Natur og Sagens Vigtighed rettest skee ved en særskilt Lov. Forsaavidt da Forandringen gaaer ud paa at Ophæve Embedet eller fuldstændigt inddrage den dermed forbundne Gage, bliver Embedsmanden at sætte paa Ventepenge, s. Pensionslov 5. Jan. 1851 § 3, 24. Febr. 1858 § 6. Er der Spørgsmaal om en Nedsættelse i Gagen, kan denne uden Vanskelighed foretages saaledes, at den først indtræder ved Vakance. Forsaavidt der er Spørgsmaal om at bringe den til Anvendelse paa den allerede ansatte Embedsmand, kan man vel, da ingen Grundlovsbestemmelse forbyder det, ikke benegte Lovgivningsmagtens formelle Ret hertil, men det maa dog herved haves for Øie, at Embedsmanden har en i den gjældende Lovgivning begrundet Ret til at oppebære de ham tillagte Indtægter, og at denne Ret maa behandles med samme Varsomhed, som andre lovbegrundede Rettigheder, og det er derfor en Regel, at Embedsmanden for sin Embedstid beholder Differentsen mellem den ældre og den nye Gage som personligt Tillæg, s. Lov 31. Marts 1860 §§ 8, 11, 19. Febr. 1861 §§ 4, 5. En Forandring, som den senere Lovgivning hyppigt har foretaget med Hensyn til. Embedsindtægterne, er Forandringen af Naturalydelser eller uvisse Indtægter til faste Beløb, eller deres Nedsættelse eller endog fuldstændige Ophævelse. Forsaavidt, Forandringen da er ubetydelig, er den undertiden foregaaet uden Erstatning, s. Pl. 7. Aug, 1846; men hvor den er af noget større Betydning, har man enten ladet Embedsmanden beholde den oprindelige Indtægt for sin Embedstid, s. Lov 19. Febr. 1861 §§ 1, 10 (S. 45), hvorefter Retsbetjentembedernes Overgang til fast Gage kun finder Sted i Tilfælde af Vakance eller forsaavidt Embedsmanden selv ønsker det, eller tillagt ham Vederlag for den ophævede Indtægt, s. Love 19. Marts 1852, 20. Aug. 1853, undertiden dog med
