62
mændenes Klasse og har intet Krav paa Pension, s. Lov 5. Jan. 1851 § 1, 24. Febr. 1858 § 1. Da Ansættelse paa Opsigelse nemlig i Virkeligheden maa betegnes som en Ansættelse paa Tid, kan den i Pensionsloven 1858 § 1 gjorte Tilføielse kun betragtes som en tydeligere Udvikling af den i Loven 1851 § 1 allerede liggende Tanke.
2. Døden. I dette Tilfælde bliver der kun Spørgsmaal om Pension for Embedsmandens Efterladte, hvorom senere vil blive handlet.
3. Forbrydelse af Embedet. Denne skeer i Almindelighed ved Dom. I mange Tilfælde har Lovgivningen udtrykkeligt foreskrevet Embedsforbrydelse som Straf, navnlig for Embedsforseelser, men undertiden dog ogsaa for Forseelser, der ikke staae i Forbindelse med Embedet, s. f. Ex. Fdn. 6. Okt. 1753 § 3, jfr. i Øvrigt Kriminalretten. Naar Embedsforbrydelse ikke udtrykkeligt er foreskrevet som Straf, pleie Domstolene ikke at idømme den. Imidlertid synes de ikke at kunne være udelukkede fra, i alt Fald paa Regeringens Andragende, i Dommen at udtale, at Embedsmanden ikke kan beholde det ham betroede Embede, naar det af ham udviste Forhold er af den Beskaffenhed, at det ubetinget berøver ham den for hans Stilling nødvendige Agtelse og Tillid, hvilket navnlig faaer Betydning med Hensyn til Dommere, der efter Grl. 1849 § 78, jfr. 3. midlert. Best. (Grl. 1866 § 73 og 3. midlert. Best), i Almindelighed kun kunne afsættes ved Dom. I enkelte Tilfælde kan Embedet forbrydes ved kongelig Resolution, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 21, hvilken Bestemmelse neppe kan ansees for Ophævet ved den senere Lovgivning (s. nu Lov 10. Febr. 1866 § 309). Ved Cirk. 1. Apr. 1806 er det derhos foreskrevet, at naar der over nogen med Rang, Titel eller Embedsværdighed benaadet Person gaaer Dom for saadanne Forseelser, som enten for Endel eller aldeles kunne medføre Tabet af den borgerlige Agtelse, har Retten, saasnart Dom er falden, at gøre Indberetning til Regeringen, for at det vedkommende Ministerium derefter kan gjøre Kongen Forestilling om
