Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/77

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

67

7. Dec. 1771 § 24, Pl. 18. Juli 1812, Fdn. 1. Febr. 1797 § 88, Toldkammerfdn. 8. Juli 1840 § 7 (jfr. nu Strfl. 1866 §§ 309—10). Den medfører Tabet af samtlige Indtægter i Suspensionstiden, men kan neppe antages at afficere Vedkommendes Æreret, da han efter Suspensionstidens Udløb atter indtræder i Embedet.

§ 20. Embedsmandens Pensionsret.

Ifølge den danske Lovgivning ere Embedsmændene under visse nærmere Betingelser berettigede til Pension. Dette har dels sin Grund i Vigtigheden af at opretholde Embedsstandens Selvstændighed og Uafhængighed ved nogenlunde at sikkre den mod vilkaarlig Afskedigelse fra Regeringens Side, af hvilken Grund Pensionsretten har erholdt grundlovmæssig Hjemmel, s. Grl. 1849 § 22, Grl. 1863 § 14 (Grl. 1866 § 17), dels i Embedsmændenes eiendommelige Uddannelses- og Lønningsforhold. Efter vore Forhold kræver Embedsmandens Stilling en lang og kostbar Fordannelse, og Lønningerne ere i Almindelighed ikke og kunne heller ikke lettelig, være ansatte saa høit, at Embedsmanden, navnlig ved Afgang i en yngre Alder, kan opspare det Fornødne til Forsørgelse, for sin Alderdom, ligesom Bierhverv dels kan være vanskeligt at erholde, dels lettelig, naar det drives i større Udstrækning, kan være til Skade for Statstjenesten. Saafremt der derfor ikke tillagdes Embedsstanden Pensionsret, var det at befrygte, at de gode Kræfter vilde slaae ind paa andre mere indbringende Veie, og at saaledes Embedsstandens Duelighed vilde lide, ligesom der ogsaa kunde blive Fare for dens Redelighed. En Forøgelse af Gagen vilde dels blive kostbarere for Staten, dels dog ikke sikkre den i en yngre Alder afgaaende Embedsmand, saameget mere som Embedsmandens Afskedigelse afhænger af saa uberegnelige Eventualiteter, at intet Livrenteselskab kunde paatage sig en Forsikkring herimod. Staten kan derfor siges selv at have paataget sig at forsikkre Embeds-

5*