Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/80

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

70

4. For at forebygge en Udvidelse af Pensionsretten er det fremdeles ved Lov 1851 § 1 og Lov 1858 § 1 foreskrevet, at ingen Bestilling, som ikke hidtil har givet Adgang til Pension, nu skal give det, hvorimod paa den anden Side de Embedsmænd, som før Pensionslovens Udgivelse vare ansatte i Bestillinger, som efter de hidtil gjældende Regler give Adgang til Pension, beholde denne Adgang, men kun for deres Personer. Derhos have de nævnte Lovbestemmelser i Overensstemmelse med Grl. 1849 § 22, Grl. 1863 § 14 (Grl. 1866 § 17) forbeholdt en nærmere Ordning ad Lovgivningsveien af det Spørgsmaal, hvilke Embedsmænd der skulle udnævnes af Kongen, idet dette efter de tidligere Regler var ordnet paa en meget vilkaarlig og i de forskjellige Embedsstillinger meget afvigende Maade (jfr. herved D. i J. U. 1866. 705).

5. Embedsmandens Afskedigelse maa være af en vis Beskaffenhed.

Reglerne om Pensionsretten i denne Henseende indeholdes i Lov 1851 §§ 1, 5, 6 og Lov 1858 §§ 1, 7, 8, hvilke Bestemmelsers Fortolkning imidlertid frembyder særegne Vanskeligheder, idet Loven ikke indskrænker sig til at angive de Tilfælde, i hvilke der tilkommer Embedsmanden Pension, men tillige nævner de Tilfælde, hvor han slet ingen Pension skal have, og de, hvor han vel skal have Pension, men dennes Størrelse er overladt Lovgivningsmagtens Bestemmelse, uden at denne Opregning dog kan siges at være fuldstændig.

A. Forsaavidt Embedsmanden afskediges efter Ansøgning, kan han kun faae Pension, naar Afskedigelsen har sin Grund i Alder eller Svagelighed eller anden ham utilregnelig Aarsag, s. Lov 1851 § 1, Lov 1858 § 1. Som Aldersgrændse have Lov 1851 § 3 og Lov 1858 § 6 sat det 70de Aar, saa at den, der har fyldt dette, uden Videre kan forlange sin Afsked med Pension uden at behøve at paaberaabe sig nogen anden Grund (s. Lov 6. Juli 1867 § 129). Om Svagelighed er til-