72
efter Pensionslovens § 1 anerkjendt, s. H. R. T. 1862. 578. Det er fremdeles klart, at den paagjældende Bestemmelse omfatter de af Embedsmanden i hans Embedsførelse begaaede Misligheder, hvorimod det er mere tvivlsomt, om den ogsaa kan udstrækkes til et af Embedsmanden udenfor hans Embedsførelse udvist misligt Forhold, s. H. R. T. 1862. 578, og nedenfor.
c) Naar endelig en Emhedsmand afskediges paa Grund af Alder, Svagelighed eller andet ham utilregneligt Forhold, har han Ret til fuld Pension i Overensstemmelse med de nærmere Regler i Pensionsloven, s. Lov 1851 § 1, Lov 1858 § 1 (Lov 6. Juli 1867 § 129). Herunder falder ogsaa det Tilfælde, at Embedsmanden afskediges af politiske eller administrative Grunde; dog har han, naar Embedet inddrages, Krav paa at sættes paa Ventepenge, s. Lov 1851 § 3, Lov 1858 § 6 (jfr. Lov 11. Mai 1866, Lovs. S. 329). Forsaavidt han ved Udførelsen af sin Tjeneste kommer saaledes til Skade, at han maa afskediges, faaer han uden Hensyn til Tjenestetiden 23 af sin Embedsindtægt i Pension, s. Lov 1851 § 3, og efter Lov 1858 § 6 tillægges der ham endog 23 af hans sidste Embedsindtægt. For de Militaire, hvem denne Bestemmelse fortrinsvis kommer tilgode, bliver der desuden Spørgsmaal om Invalideforsørgelse, s. Lov 9. Apr. 1851, 27. Apr. 1856, 24. Febr. 1858.
Foruden de saaledes udtrykkeligt nævnte Tilfælde bliver der imidlertid Spørgsmaal om flere Tilfælde, hvis retlige Behandling kan være mere eller mindre tvivlsom. Embedsmanden kan saaledes afskediges paa Grund af Uduelighed, paa Grund af et utilbørligt, men ikke borgerlig strafbart Forhold, paa Grund af Mistanke om et strafbart Forhold, der ganske eller tildels vilde berøve ham den for hans Stilling nødvendige Tillid og Agtelse, og endelig paa Grund af bevislige Fakta af den nævnte Beskaffenhed, som dog ikke vedrøre hans Embedsførelse og heller ikke udtrykkeligt ere belagte med Straf af Embedsforbrydelse. Forsaavidt man nu skarpt vil fastholde Udtrykket »utilregnelig Aarsag«
