73
i Pensionslovens § 1, synes de nævnte Tilfælde ikke at kunne indbefattes derunder, medens de paa den anden Side ikke, i det Mindste ikke alle, ere af den Beskaffenhed, at de ligefrem kunne indbefattes under de i Lov 1851 §§ 5, 6, Lov 1858 §§ 7, 8 givne Bestemmelser. Heraf kan man nu vel ikke uden Videre slutte, at de nævnte Forhold ere irrelevante med Hensyn til Embedsmandens Pensionsret; men naar man lægger Mærke til, at Grl. 1849 § 22 og Grl. 1863 § 14 (Grl. 1866 § 17) ganske i Almindelighed tillægge Embedsmanden Ret til Pension i Overensstemmelse med Pensionsloven, kan man dog ikke skarpt urgere Udtrykket »utilregnelig Aarsag« i Pensionslovenes § 1, men man maa vistnok som Hovedregel tillægge enhver Embedsmand Pensionsret efter denne Paragraph, naar hans Forhold ikke kan henføres under Lov 1851 §§ 5, 6 og Lov 1858 §§ 7, 8, eller disse Paragraphers Analogi.
Hvad nu Embedsmandens Uduelighed angaaer, da kan hans Forhold vel være af en saadan Natur, at det kvalificerer sig til Embedsforbrydelse, s. Fdn. 23. Dec. 1735 § 4 (Strfl. §§ 193, 309), i hvilket Tilfælde han ligefrem falder ind under Lov 1851 § 5, Lov 1858 § 7; men afseet herfra synes Embedsmanden at maatte behandles efter Pensionslovenes § 1, da det i Lov 1851 § 6 og Lov 1858 § 8 brugte Udtryk »Misligheder« uden Tvivl forudsætter en forsætlig Forseelse, og der ikke foreligger tilstrækkelig Grund til en analogisk Anvendelse af de paagjældende Paragrapher. Ustrafbare Fakta, der indvirke svækkende paa Embedsmandens Agtelse og Tillid, kunne vel ved visse Embeder, navnlig geistlige og Skoleembeder, hvor et sædeligt Liv ogsaa udenfor Embedet er af særdeles Betydning, medføre Embedsforbrydelse, s. ovenfor § 16 Nr. 3 og § 17 A; men udenfor disse Tilfælde kan der, da Forholdet hverken kan henføres under Lov 1851 §§ 5, 6, Lov 1858 §§ 7, 8 eller dens Analogi, ikke paavises tilstrækkelig Hjemmel til at tillægge det nogen Indflydelse paa Embedsmandens Pensionsret. Fremdeles kan en Mistanke om et vanærende Forhold fra Embedsmandens
