75
Gagen, kan refereres til en bestemt Del af Vedkommendes Arbeide, men til hans Tjeneste i det Hele, saaledes er det ogsaa klart, at den maa ansees som knyttet til visse Betingelser. Naar nu Lovgivningen ikke blot fordrer, at Embedsmanden forsvarlig skal udføre sin Embedsgjerning, men tillige, at han ogsaa udenfor sin Embedsførelse skal udvise et lovligt Forhold, maa Vedkommende, naar han overtræder denne Pligt, tillige siges at have krænket en ham ifølge hans Stilling paahvilende Pligt, og i alt Fald hvor Overtrædelsen er af den Beskaffenhed, at han maa siges at have gjort det umuligt for Staten at beholde ham som Embedsmand, kan det ikke negtes, at han ved sin egen Handling har brudt de Betingelser, under hvilke Staten maa antages at have betroet ham Embedet. At Embedsmanden herved bliver haardere ramt, end en Anden, der begaaer den samme Forbrydelse, kan vel ikke negtes; men ligesom den samme Lovovertrædelse i Virkeligheden er grovere, naar den begaaes af en Mand, hvis Opgave det er at virke for Lovenes Overholdelse, har Pensionsrettens Fortabelse heller ikke saa meget Karakteren af en Straf, som den er en nødvendig Følge af, at Vedkommende paa Grund af sin egen Brøde ikke længere kan vedblive at være Embedsmand og saaledes ikke opfylder de fra Statens Side opstillede Betingelser for Pensionsretten. At en Forbrydelse paa Grund af Forbryderens ejendommelige Retsstilling kan medføre særegne Retstab for ham, er ogsaa anerkjendt paa andre Steder i Lovgivningen, s. Næringslov 29. Dec. 1857 § 11.
Efter den tidligere Lovgivning havde Spørgsmaalet ikke nogen Vanskelighed, idet Embedsmændene vel havde en paa temmelig faste Regler hvilende Adgang til Pension, men ikke nogen bestemt Ret i saa Henseende. Som oven for § 19 Nr. 3 bemærket, var det paalagt Domstolene, naar en Embedsmand ved Dom fandtes skyldig i Forseelser, der ganske eller tildels medførte Tab af den borgerlige Agtelse, at gjøre Indberetning herom til Regeringen, og Kongen
