Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/87

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

77

graphers Analogi ligefrem gaaer tabt. Et saadant Forhold synes ikke paa nogen Maade at kunne indbefattes under Udtrykket »utilregnelig Aarsag« i Pensionslovens § 1, ligesom det heller ikke synes at kunne henføres under Udtrykket »Misligheder« i Lov 1851 § 6, Lov 1858 § 8, hvorunder vistnok ikke kan indbefattes ligefremme borgerlige Forbrydelser, der heller ikke blot svække den for Embedsmandens Stilling nødvendige Agtelse og Tillid, men ligefrem berøve ham denne. Denne Fortolkning bestyrkes ogsaa derved, at det i 1850 forelagte Pensionslovudkast for det Tilfælde, at en Embedsmand paadrog sig grundet Mistanke om en Forbrydelse, der gjorde ham uværdig til at være Embedsmand, gav samme Regel, som for det Tilfælde, at han befandtes skyldig i Misligheder af den i Lov 1851 § 6 omhandlede Natur, hvori laa den Forudsætning, at naar han bevislig havde begaaet saadanne Forbrydelser, maatte han derved antages at forbryde sit Embede og dermed Retten til Pension, s. Udkastets § 7, smh. med § 6 i D. T. 1850. 115. Den omtalte Passus er nu vel udeladt i den endelige Lov, men heri ligger ikke, at hin Opfattelse er forkastet, men kun, at den blotte Mistanke ikke bør berøve Embedsmanden Pensionsretten.

Forsaavidt Embedsmandens Forhold er af mindre graverende Natur, men dog svækker den for hans Stilling nødvendige Tillid og Agtelse, synes han at burde behandles efter Lov 1851 § 6 og Lov 1858 § 8, og altsaa hans Pension at maatte bestemmes ved Lov. Dette er vel benegtet i en Kjendelse af Hof- og Stadsretten i H. R. T. 1862. 578, men ligesom Høiesteret ikke har udtalt sig om dette Spørgsmaal, og ligesom det angivne Forhold i og for sig maa siges at være indbefattet under Lovens Ord, saaledes taler ogsaa den ovenangivne Sammenhæng i Pensionslovudkastet for at indbefatte dette Forhold, der ikke uden unaturlig Tvang kan betragtes som en utilregnelig Aarsag til Afskedigelsen, s. Pensionslov § 1, under de nævnte Paragrapher. Den benegtende Besvarelse maatte nærmest støttes paa den For-