Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/89

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

79

tiden og Gjennemsnitsbeløbet det Aar, hvori Vedkommende har gjort et Felttog eller været udkommanderet i Anledning af Krig og paa Krigsfod, at regne for to Aar, s. Lov 1851 § 3, Lov 1858 § 4, og den Embedsmand, der ved Udførelsen af sin Tjeneste kommer til Skade, saaledes at han maa afskediges, faaer stedse 23 af sin Embedsindtægt i Pension, s. Lov 1851 § 3, Lov 1858 § 6, jfr. herved H. R. T. 1860. 132, ligesom endelig invalide Officerer samt af Kongen beskikkede civil-militaire Embedsmænd kunne faae deres Pension supplerede indtil deres fulde Embedsindtægt, s. Lov 9. Apr. 1851 § 17, jfr. § 18. Den omtalte Skalas Eiendommelighed bestaaer navnlig deri, at selv den korteste Tjenestetid berettiger til Pension, og at Stigningen er stærkest i Begyndelsen, idet den allerede efter 10 Aars Forløb naaer den halve Indtægt, hvorpaa den staaer ganske stille indtil 20 Aar og derefter langsomt stiger indtil det 29de. Grunden hertil er den, at den yngre Embedsmand, der paa Grund af et ham utilregneligt Forhold afskediges efter kortere Tids Forløb, ellers vilde være altfor ugunstigt stillet, idet han baade har færre Tjenesteaar og i Reglen tillige mindre Indtægter end den ældre Embedsmand.

Det efter den nævnte Skala i Forbindelse med Reglerne om de Indtægter, der komme i Betragtning ved Pensionsberegning, udkommende Pensionsbeløb er i Øvrigt undergivet en dobbelt Begrændsning, idet der ikke tages Hensyn til større Embedsindtægter end 6000 Rdlr., og ingen Pension maa overstige 3000 Rdlr., s. Lov 1851 § 4, Lov 1858 §5; dog maae ogsaa disse Regler modificeres ved Grl. 1849 § 78 (Grl. 1866 § 73).

Forsaavidt der, som bemærket,ved Pensionsberegningen tages Hensyn til Embedsmandens Indtægter, komme disse dog ikke alle i Betragtning paa samme Maade, men nogle komme slet ikke i Betragtning og andre kun med en vis Begrændsning. Som Indtægter, der komme i Betragtning med deres fulde Beløb, kan nævnes fast aarlig Gage med de dertil hørende Alderstillæg og Sædomskriv-